Muay Thai boksning i Chiang Mai, VOLDIGT! De foerste par kampe var mellem 10-12 aarige knaegte, dernaest steg alderen og intensiteten! Man ved der bliver slaaet og sparket igennem naar, at man skal vaske blod af gulvet mellem hver kamp! Den "Store" kamp, var mellem en Franskmand og en lokal favorit. Franskmanden vandt STORT! Mellem hver kamp kunne vi saa blive underholdt af fyrerne/toeserne fra "The Ladyboy Bar" som ogsaa stod for serveringen paa stedet. ;-)
Vi sad ikke taet paa ringsiden, vi sad lige op af den! Ringen blev brugt til alm. boksning ogsaa, saa da der ikke var nogle dommerer paa i Muay Thai boksning, saa sad vi der :-D Saa fed en oplevelse! Den Argentinske fyr valgte at spille paa de forskellige kampe ved de forskellige lokale bookmakerer der gik rundt og tilboed deres "service". Alt meget diskret, da det er ulovligt for dem, og Argentineren for den sags skyld.
Naeste morgen stod jeg tidligt op, og valgte at proeve lykken paa bustationen, uden en forudvalgt reservation. Jeg fandt en VIP bus, prisen var lav, og det samme var standarden ;-) Igen, kun lokale, og VIP delen, frokost og en flaske vand :-)
Skidt pyt, afsted det gik. Med ondt i bagen 13 timer senere ankom jeg til busstationen. Her skulle jeg nok have spurgt mere ind til hvor busstationen var i Bangkok, for den nordlige busstation var 30 min koersel fra togstationen. Saa ind i en taxi og af sti afsted.
Paa banegaarden var der heldigvis jeg flink dame fra Informationen, som hjalp med at booke hele rejsen til Koh Samui. Desvaerre var der ikke noget sovetog, men det var 1. klasse, jeg skulle bare lige braende 3 timer af, inden jeg kunne komme afsted. What to do?
Saette sig taet paa to andre backpackere, og begynde at med at snakke med dem. Vi satte os saa sammen hen til en gruppe backpackere fra Indien. 7 backpackerer paa Bangkok banegaard, i 37 graders varme, og ulidelig fugtighed. En enkelt nyindkoebt iskold oel til os hver, og en masse snak, og puf, saa forsvandt der 3 timer! :-D
Togturen gik super hurtigt, klasse saeder og masse af forplejning undervejs.
Ved Banegaarden skulle vi transporteres til Faergelejet, hvilket var meget kaotisk! Mest af alt fordi, jeg ikke havde kalkuleret med en "lille" Fuldmaane fest paa en nabooe til, hvor jeg skulle bo. Der var fuldt, hvis ikke overbooket ved samtlige busselskaber. I bussen sad jeg med et Canadisk par, som blev mine rejsekammerater paa oeerne.
Megan, Colin og mig blev et lille trekloever paa Koh Samui. Vi spiste og hyggede sammen det meste af tiden. En af dagene ville de gerne have en kaerestedag, saa jeg legede en motorcykel! Kravet for dette var 200 baht (smaa 40 kr.) og mit pas til laans. Da jeg spurgte udlejeren om forsikring kiggede han paa mig med et smil og sagde "My english not so good" Hmm, saa jeg proevede med fagter og spurgte "Little scratchy" svaret "1000 baht". "Big scratchy?" "5000 baht" "Very very scratchy?" "10 000 baht" Okay, saa var det ligesom paa plads :-)
Jeg fik set det meste af oeen paa ingen tid. Den var jo ikke saa stor + med motorcykel gaar det bare derudaf ;-)
Da jeg skulle tanke ledte jeg, forgaeves efter en tank. Pludselig saa jeg et skilt med teksten "Gasolin 40 baht" Jeg koerte derind, sagde "2 liters please" Hun smilte, gik ud i baglokalet, og stak mig saa 2 flasker "Hong Kong Whisky" Oehhh. Med lidt fagter frem og tilbage finder jeg saa ud af, at der ikke er nogen tank, men fyldte brugte sprutflasker fra fastlandet blev sejlet over til oeen. Funky!
Jeg koerte tilbage og afleveres maskineriet tilbage, heldigvis uden boevl :-D
Baade det Canadiske par og mig vidste ikke vi lige have ramt fuldmaane festen, saa vi diskuterede om vi var klar til vanvidet eller ej. Svaret blev JA. Saa vi bookede gennem receptionen, og saa var vi ellers klar. Nej, lige en tur i byen for at koebe neonfarvet tshirt, saa var vi. Vi blev hentet af en taxi om aftenen, transporteret til kajen, og saa kunne vi lige faa en spand alkohol inden vi skulle afsted med den vildeste speedbaad! Vi startede dog stille med noget vand og en Thai-redbull. 4 russerer stod som crew for baaden, og jeg forstaar udemaerket at vi alle skulle have redningsvest paa. Den tur var saa voldsom!
Vi ankom dog sikkert. Byen vi kom til var gearet til ligepraecis disse fester. Gaderne var daekket i folk med UV-maling paa kroppen, og neonfarver, allerede godt i gang. Vi sprang lige ind i det. Festen var vild, men aldrig helt ude af kontrol. Der var fyldt med politi, lokal og turist, og en masse foerstehjaelpere. Der var endda lavet en overvaaget areal hvor man kunne snuse lidt, hvis man lige havde brug for det. Festen beskriver jeg ikke naermere, andet end kl 6 ramte jeg puden paa mit vandrehjem, uden det Canadiske par, som var faldet i soevn paa stranden vaek fra festen. Dagen efter var jeg ikke saa meget vaerd, saa jeg bestemte mig for at planlaegge naeste del af rejsen, Koh Tao (Skildpade oen). Jeg koebte billetten og gik ellers og keglede til det Canadiske par kom tilbage. Vi spiste aftensmad og gik til ro tidligt.
Jeg tog afsked med dem naeste morgen, og tog til Koh Tao alene. Colin og Megan var ikke klar til at rejse saa tidligt, men vi moedtes op igen nogle dage senere...
