Hvor hurtigt kan jeg komme til Malaysia?
Smaa 4 timer efter jeg havde lavet mit sidste indlaeg fik jeg en ny ide, Malaysia! Jeg havde snakket med en Australsk fyr om mine erfaringer i Thailand, og han fortalte om sine i Malaysia. Det kraevede ikke meget overtalelse, for Asiens billigste madmekka og backackere, der kom for at vandre, var alle sammen i Malaysia. Saa, mig ned til receptionen, hev fat i den faste bestyrer og spurgte hvor hurtigt jeg kunne bliver sendt til Georgetown, Malaysia? Svaret, kl 8 næste morgen for den vilde sum af 120 kr. med VIP bus. Det tog ikke lang tid at sætte i stand, så nu skulle jeg bare have aftenen til at gå. Min mave krævede mad, og der sad en pige og spiste aftensmad alene, så jeg spurgte om jeg måtte slå mig ned. Hun var englænder og super sjov. Små 5 timers hyggelig chit-chat senere, så gik vi hver til sit. Se her er en af de der typiske ting der sker når man snakker med så mange mennesker i løbet af dagen, man glemmer at spørge hvad personer hedder. Det er vel i princippet vel heller ikke så vigtigt ;-)
24 timer efter sad jeg paa et super fedt vandrehjem, Red Inn, i Georgetown, på byens eneste backpackergade, Love Lane. Min roomie, en englaender med Indiske roedder, Aroop og mig besluttede os for, at næste dag skulle blive en overflod af madindtryk. Han havde en veninde der var madblogger, som havde givet ham en top 20 liste som skulle udforskes. Under morgenmaden moedte vi Michel, en Hollandsk fyr, som var totalt hooked paa ideen. Saa vi tre spiste i stort set 10 timer i streg! Vi spiste ikke den samme ret to gange... Det var saa fedt, og billigt!! Hele dagens budget lød på ca 120 kr. Hele byen er paa "The World Herritage list" saa byen havde en masse spaendene gamle byggerier, og streetart, hvor gadekunstnere havde lavet 3D art på de sjoveste steder. Om aftenen sad vi 6 forskellige nationaliteter og noed en god iskold oel på vandrehjemmets terrase. Kl var ca 23, men en by som Georgetown sover aldrig, og det samme kan man sige om min mave, så afsted det gik til en omgang Curry Mee ved et gadekøkken nær vandrehjemmet, bare fordi man kan. :-D Gadekokken, en 80 årig kone, tog også røven på mig. Engelskniveauet i Thailand er utroligt ringe, så fulde sætninger forvirrer bare. Det betyder, meget kropssprog og kun de vigtigste ord. Den taktik brugte jeg så igen her. "One, very spicy, how much?" og med en masse fagter. Hendes respons: "What kind of spicy would you like sir, chili or curry. The price for one is 3,5 Ringget please" med den mest perfekt udtale man kan forestille sig! Her måtte jeg så med følelsen af at være en total nedgørende nar, bare stå til skue med røde ører. Velkommen til Malaysia ;-)
Naeste dag rejste Michel desvaerre, saa det blev bare Aroop og mig der tog til stranden. Vildt laekker strand, men maverne kraevede flere indtryk, saa allerede ved 2 tiden smuttede vi tilbage til byen, og der blev spist nok engang! Derudover fik vi smagt den orginale "White Coffee" som er en speciel maade at faa kaffe paa i denne del af Malaysia. Boennerne bliver ristet i palmeolie og der bliver tilføjet en smule kondenseret maelk. Sindsygt laekker. Aftenen brugte vi paa at sidde og hyggesnakke med en svensk pige der havde slaaet sig ned paa Koh Lipe med hendes Burmesiske Kaereste. Hun talte baade Thai og Malaysisk, saa vi fik en masse ny spaendende viden om Burma og Malysia, set fra en Skadinavs perspektiv.
Naeste morgen rejste Aroop til Kuala Lumpur for at se F1 så jeg besluttede at jeg ville til Cameron Highlands. Dette kraevede en mindre bustur paa smaa 5 timer... Og for foerste gang ankom jeg ikke bare til tiden, men foer! :D Cameron Highlands er kendt for: Teplantager, Jordbaerplantager, Koeligt klima, fede treks og chokolade! Jeg er stort set lige ankommet, og har booket en vandretur, saa opdatering om disse dage kommer. ;-D
