Asia

Kuala Lumpur

uhrlund — Mon, 7 Apr 2014 15:23:00 GMT

Busturen til Kuala Lumpur var igen med en meget lokal bus, så der var ikke mange at snakke med desværre. Tiden kunne så bruges på at læse lidt op på hvad man skulle se i KL og hvor det var billigst at bo.

Da jeg ankom til Kuala Lumpur var det igen tid til, at få reguleret kropstemperaturen! Fra Cameron Highlands smukke 25 grader og ingen fugtighed, til KLs 39 med 90 procent fugtighed var der alligevel en smule forskel ;-)

Jeg satte næsen direkte mod Chinatown, byens billigste vandrehjem. Hundredevis af ivrige sælger ville sælge der billige kopivarer hele vejen igennem Chinatown, til jeg fandt et vandrehjem, der ikke så for hærget ud. Det skal siges at standarden på vandrehjem i KL er meget lav, men stedet jeg fandt var heldigvis ikke for slem. Jeg smed tasken og sigtede mod centrum af byen. Dette viste sig at være 6 km, men ja, så fik jeg da lidt motion :-D KL er heldigvis nem nok at navigere sig rundt i. Ikke bare pga. de få indre veje, men få styr på beliggenheden af 5-6 skyskrabere, ud af de MANGE, så havde man nogle nemme pejlepunkter. I centrum var det jakkesætshelved, så jeg stod lidt ud i mit vandreoutfit og de 40 cm ekstra i højden. Jeg fik mig en kop kaffe på en af de fine kaffebarer og gik lidt rundt og tog billeder. Jeg kom så endeligt til mit mål, The Petronas Towers. 452 meter højt, og verdens højeste i den umiddelbare tid efter dets opførelse. Det meste af facaden har en aluminiums skal, som ser fedt ud i solskin, men åbenbart endnu federe i mørke, oplyst. Så nu skulle jeg bare vælge mig en passende bar oppe i højderne til at vente på mørkets frembrud. Skybar! Bedømt til at være en af verdens bedste barer, og med den fedeste udsigt over byen, fra dets placering på 33. etage. Jeg kom derop ved 17 tiden, mens det stadig var lyst. Heldigt nok, for alle pladser nær vinduet pånær en var reserveret. Den snuppede jeg, sammen med en kold øl, til den svimlende, high-end pris af 25 kr :D

Jeg blev 3½ time og fik taget MANGE billeder i forskellige belysninger af tårnene, og byen omkring dem. Alt imens adskellige kom over og spurgte om de måtte sidde for en tid, for at tage lidt billeder. På den måde fik jeg "gæster" fra Abu Dhabi, Sydney, London og Sverige, ved mit bord.

Det var ved at blive sent, så jeg skulle tilbage mod vandrehjemmet. Tilbage på værelset mødte en Kevin og en lokal Tatu kunstner, hvis navn jeg aldrig lærte at udtale. Vi gik sammen til byens hengemte madsteder og prøvede adskellige retter, som var opstået ved sammenstødet af Inderer, kineserer og lokale Malayer. Endnu engang med maven fuld af mad, kravlede vi i seng kl 12, overmætte!

Næste morgen var en stille og rolig seightseeing dag, hvad der blev slappet godt og grundig af. Da jeg kom tilbage til spisearealet på vandrehjemmet, så sad der en stod afrikaner, som havde sovet på mit dorm siden jeg var ankommet. Han var vældig fin. Han havde lige færdiggjort hans MBA og skulle nu tjene lidt penge inden han skulle tilbage til Zimbabwe. Noget han ikke glædede sig til, men hans familie var blandt en af de rigeste, så han var ikke nede i slummen. Hans historier om Mugabes regime, som ikke når i nyhederne pga andre mere vigtige nyheder, var rørende.

Vi slog os senere på aftenen sammen med den lokale tato kunstner og Kevin på vandrehjemmets solterrase til lidt øl efterfulgt af en lille bytur.

Cameron Highlands

uhrlund — Mon, 7 Apr 2014 02:10:00 GMT

Velankommet til Fathers Guesthouse kunne jeg så slappe lidt af i deres store loungesofaer med complementary kaffe og Highlands egen BOH te. (Best of Highlands) Her fik jeg sludret lidt med en Hollandsk pige, der varmt kunne anbefale et trek til "The Mossy forest" hvor man også kom op på Camerons højest beliggende bjerg og en tur forbi den største teplantage i Cameron som, you guessed it, var BOH.

Så mig ind og booke den tur. Igen ville maven have mad, så mig ned til byen, små 2 min væk. Her fandt jeg en meget lokal restaurant (I mangel på gadekøkkener). Her skulle jeg, ud over 2 nye retter, selvfølgelig have en jordbærshake, siden de er så kendte for skidtet. Jordbærene var, SÅ GODE!! Det var en eksplosion af jordbærsmag, så lækkert! Nå ja, maden var også kanon, men nu var det jordbærene i denne sammenhæng der overskyggede alt!

Den aften var det tidligt i seng, for trekket startede kl 7 om morgenen. Vi var en gruppe på 8 med en lokal guide. Her faldt jeg godt i hak med en Hollandsk fyr fra Amsterdam. Udsigten fra bjerget var sindsygt flot... desværre var der en del lavhængende skyer, så vi kunne ikke se så langt ud over bjergene. Trekket igennem "The mossy forest" Mosskoven var flot, og guide var vildt god til at påpege de mindste ting han lige spottede. Han viste hvad der kunne spises, giftige og kødædene planter og en masse frugter og bær som vi kunne smage, som har været grundsmag til forskellige ting i vores husholdning. F.eks. et blåt bær der smagte af tandpasta.

Teplantagen var så scenisk som man kunne forestille sig. Guiden sagde "Hvis man ikke kan tage et flot billed med den udsigt, så burde man nok ikke eje et kamera" Det var vildt flot, og han fortalte en masse om te. F.eks. vidste i, at grøn te, sort te og kinesisk te alt sammen kommer fra den samme plante, det er processen der afgører hvilken type man vil have. Random, men fedt. Derudover så vi processen på plantagegården til sort te. Vi blev kørt lidt rundt i Cameron derefter og fik en masse viden om stedet, hvorefter vi blev smidt af i en nærliggende by, for at hike ud til en jordbærplantage, og derfra tilbage til Fathers Guesthouse. Harbart, den hollandske gut og mig ville dog først have en bid mad. Vi gik lidt rundt i byen og læste menuer, til jeg pludselig spottede et par der også boede paa vandrehjemmet som havde gang i det samme. Så kom den geniale ide til mig, vi skal da prøve en "Steamboat" nu vi er fire personer. Lad mig forklare; I Danmark har vi Racletten, mens i Malaysia har man en steamboat. Princippet er; Man får en gasdreven "båd" på midten af bordet, hvor man kan vælge mellem 1, 2 eller 4 former for fond som man kan koge sin mad i. Jo flere man er, jo mere mad får man, og jo billigere er det :-D Så Vi valgte 2 slags fond, og fik bordet fyldt med grøntsager, svampe, forskellige former for fisk/okse/svine/fårekød og tofu, og selvfølgelig en masse nudler. Vi kokkererede i 1½ time :D Heldigt for os startede vi ikke på hiket, for mit under maden kom der det vildeste regnvejr, der var så kraftigt, at man hurtig så hvor dårlig tilstand alle bygninger i byen var. Fordi pludselig blev der panik med spande og mobber overalt vi kunne se fra vores bord. Heldigvis sad vi under et stykke tørt tag, så maden stoppede vi ikke med at kokkerere, bare fordi resten af restauranten var oppe og køre. Efter maden sad vi lidt og snakkede, og det viste sig, at de aldrig fik smagt White Coffee i Georgetown mens de var der. Så afsted det gik til den nærmeste kaffebar, som var tør, og bestille 4 omgange hvid kaffe. De var heldigvis lige så imponeret som mig :D

Regnen fortsatte, saa vi valgte at tage en taxi tilbage til Fathers, da vejrudsigten åbenbart ikke meldte om opklaring. Dette betød så, at vandreruterne ville være skyllet væk de næste lange stykke tid, så ny plan. Ned til receptionen, "Hvor hurtigt kan jeg komme til Kuala Lumpur?" Igen, kl 8 næste morgen. Så som tidsfordriv, satte en lille gruppe på 10 backpackere fra rundt om i verden og mig, os under et halvtag ved Fathers og nød os en billig kold regnvejrsbajer, til lyden af backstreet boys i radioen og regnen mod taget :D

Georgetown

uhrlund — Fri, 28 Mar 2014 19:23:00 GMT

Hvor hurtigt kan jeg komme til Malaysia?

Smaa 4 timer efter jeg havde lavet mit sidste indlaeg fik jeg en ny ide, Malaysia! Jeg havde snakket med en Australsk fyr om mine erfaringer i Thailand, og han fortalte om sine i Malaysia. Det kraevede ikke meget overtalelse, for Asiens billigste madmekka og backackere, der kom for at vandre, var alle sammen i Malaysia. Saa, mig ned til receptionen, hev fat i den faste bestyrer og spurgte hvor hurtigt jeg kunne bliver sendt til Georgetown, Malaysia? Svaret, kl 8 næste morgen for den vilde sum af 120 kr. med VIP bus. Det tog ikke lang tid at sætte i stand, så nu skulle jeg bare have aftenen til at gå. Min mave krævede mad, og der sad en pige og spiste aftensmad alene, så jeg spurgte om jeg måtte slå mig ned. Hun var englænder og super sjov. Små 5 timers hyggelig chit-chat senere, så gik vi hver til sit. Se her er en af de der typiske ting der sker når man snakker med så mange mennesker i løbet af dagen, man glemmer at spørge hvad personer hedder. Det er vel i princippet vel heller ikke så vigtigt ;-)

24 timer efter sad jeg paa et super fedt vandrehjem, Red Inn, i Georgetown, på byens eneste backpackergade, Love Lane. Min roomie, en englaender med Indiske roedder, Aroop og mig besluttede os for, at næste dag skulle blive en overflod af madindtryk. Han havde en veninde der var madblogger, som havde givet ham en top 20 liste som skulle udforskes. Under morgenmaden moedte vi Michel, en Hollandsk fyr, som var totalt hooked paa ideen. Saa vi tre spiste i stort set 10 timer i streg! Vi spiste ikke den samme ret to gange... Det var saa fedt, og billigt!! Hele dagens budget lød på ca 120 kr. Hele byen er paa "The World Herritage list" saa byen havde en masse spaendene gamle byggerier, og streetart, hvor gadekunstnere havde lavet 3D art på de sjoveste steder. Om aftenen sad vi 6 forskellige nationaliteter og noed en god iskold oel på vandrehjemmets terrase. Kl var ca 23, men en by som Georgetown sover aldrig, og det samme kan man sige om min mave, så afsted det gik til en omgang Curry Mee ved et gadekøkken nær vandrehjemmet, bare fordi man kan. :-D Gadekokken, en 80 årig kone, tog også røven på mig. Engelskniveauet i Thailand er utroligt ringe, så fulde sætninger forvirrer bare. Det betyder, meget kropssprog og kun de vigtigste ord. Den taktik brugte jeg så igen her. "One, very spicy, how much?" og med en masse fagter. Hendes respons: "What kind of spicy would you like sir, chili or curry. The price for one is 3,5 Ringget please" med den mest perfekt udtale man kan forestille sig! Her måtte jeg så med følelsen af at være en total nedgørende nar, bare stå til skue med røde ører. Velkommen til Malaysia ;-)

Naeste dag rejste Michel desvaerre, saa det blev bare Aroop og mig der tog til stranden. Vildt laekker strand, men maverne kraevede flere indtryk, saa allerede ved 2 tiden smuttede vi tilbage til byen, og der blev spist nok engang! Derudover fik vi smagt den orginale "White Coffee" som er en speciel maade at faa kaffe paa i denne del af Malaysia. Boennerne bliver ristet i palmeolie og der bliver tilføjet en smule kondenseret maelk. Sindsygt laekker. Aftenen brugte vi paa at sidde og hyggesnakke med en svensk pige der havde slaaet sig ned paa Koh Lipe med hendes Burmesiske Kaereste. Hun talte baade Thai og Malaysisk, saa vi fik en masse ny spaendende viden om Burma og Malysia, set fra en Skadinavs perspektiv.

Naeste morgen rejste Aroop til Kuala Lumpur for at se F1 så jeg besluttede at jeg ville til Cameron Highlands. Dette kraevede en mindre bustur paa smaa 5 timer... Og for foerste gang ankom jeg ikke bare til tiden, men foer! :D Cameron Highlands er kendt for: Teplantager, Jordbaerplantager, Koeligt klima, fede treks og chokolade! Jeg er stort set lige ankommet, og har booket en vandretur, saa opdatering om disse dage kommer. ;-D

Muay Thai Boksning -> Bangkok -> Surat Thani -> Koh Somui

uhrlund — Mon, 24 Mar 2014 21:41:00 GMT

Muay Thai boksning i Chiang Mai, VOLDIGT! De foerste par kampe var mellem 10-12 aarige knaegte, dernaest steg alderen og intensiteten! Man ved der bliver slaaet og sparket igennem naar, at man skal vaske blod af gulvet mellem hver kamp! Den "Store" kamp, var mellem en Franskmand og en lokal favorit. Franskmanden vandt STORT! Mellem hver kamp kunne vi saa blive underholdt af fyrerne/toeserne fra "The Ladyboy Bar" som ogsaa stod for serveringen paa stedet. ;-)

Vi sad ikke taet paa ringsiden, vi sad lige op af den! Ringen blev brugt til alm. boksning ogsaa, saa da der ikke var nogle dommerer paa i Muay Thai boksning, saa sad vi der :-D Saa fed en oplevelse! Den Argentinske fyr valgte at spille paa de forskellige kampe ved de forskellige lokale bookmakerer der gik rundt og tilboed deres "service". Alt meget diskret, da det er ulovligt for dem, og Argentineren for den sags skyld.

Naeste morgen stod jeg tidligt op, og valgte at proeve lykken paa bustationen, uden en forudvalgt reservation. Jeg fandt en VIP bus, prisen var lav, og det samme var standarden ;-) Igen, kun lokale, og VIP delen, frokost og en flaske vand :-)

Skidt pyt, afsted det gik. Med ondt i bagen 13 timer senere ankom jeg til busstationen. Her skulle jeg nok have spurgt mere ind til hvor busstationen var i Bangkok, for den nordlige busstation var 30 min koersel fra togstationen. Saa ind i en taxi og af sti afsted.

Paa banegaarden var der heldigvis jeg flink dame fra Informationen, som hjalp med at booke hele rejsen til Koh Samui. Desvaerre var der ikke noget sovetog, men det var 1. klasse, jeg skulle bare lige braende 3 timer af, inden jeg kunne komme afsted. What to do?

Saette sig taet paa to andre backpackere, og begynde at med at snakke med dem. Vi satte os saa sammen hen til en gruppe backpackere fra Indien. 7 backpackerer paa Bangkok banegaard, i 37 graders varme, og ulidelig fugtighed. En enkelt nyindkoebt iskold oel til os hver, og en masse snak, og puf, saa forsvandt der 3 timer! :-D

Togturen gik super hurtigt, klasse saeder og masse af forplejning undervejs.

Ved Banegaarden skulle vi transporteres til Faergelejet, hvilket var meget kaotisk! Mest af alt fordi, jeg ikke havde kalkuleret med en "lille" Fuldmaane fest paa en nabooe til, hvor jeg skulle bo. Der var fuldt, hvis ikke overbooket ved samtlige busselskaber. I bussen sad jeg med et Canadisk par, som blev mine rejsekammerater paa oeerne.

Megan, Colin og mig blev et lille trekloever paa Koh Samui. Vi spiste og hyggede sammen det meste af tiden. En af dagene ville de gerne have en kaerestedag, saa jeg legede en motorcykel! Kravet for dette var 200 baht (smaa 40 kr.) og mit pas til laans. Da jeg spurgte udlejeren om forsikring kiggede han paa mig med et smil og sagde "My english not so good" Hmm, saa jeg proevede med fagter og spurgte "Little scratchy" svaret "1000 baht". "Big scratchy?" "5000 baht" "Very very scratchy?" "10 000 baht" Okay, saa var det ligesom paa plads :-)

Jeg fik set det meste af oeen paa ingen tid. Den var jo ikke saa stor + med motorcykel gaar det bare derudaf ;-)

Da jeg skulle tanke ledte jeg, forgaeves efter en tank. Pludselig saa jeg et skilt med teksten "Gasolin 40 baht" Jeg koerte derind, sagde "2 liters please" Hun smilte, gik ud i baglokalet, og stak mig saa 2 flasker "Hong Kong Whisky" Oehhh. Med lidt fagter frem og tilbage finder jeg saa ud af, at der ikke er nogen tank, men fyldte brugte sprutflasker fra fastlandet blev sejlet over til oeen. Funky!

Jeg koerte tilbage og afleveres maskineriet tilbage, heldigvis uden boevl :-D

Baade det Canadiske par og mig vidste ikke vi lige have ramt fuldmaane festen, saa vi diskuterede om vi var klar til vanvidet eller ej. Svaret blev JA. Saa vi bookede gennem receptionen, og saa var vi ellers klar. Nej, lige en tur i byen for at koebe neonfarvet tshirt, saa var vi. Vi blev hentet af en taxi om aftenen, transporteret til kajen, og saa kunne vi lige faa en spand alkohol inden vi skulle afsted med den vildeste speedbaad! Vi startede dog stille med noget vand og en Thai-redbull. 4 russerer stod som crew for baaden, og jeg forstaar udemaerket at vi alle skulle have redningsvest paa. Den tur var saa voldsom!

Vi ankom dog sikkert. Byen vi kom til var gearet til ligepraecis disse fester. Gaderne var daekket i folk med UV-maling paa kroppen, og neonfarver, allerede godt i gang. Vi sprang lige ind i det. Festen var vild, men aldrig helt ude af kontrol. Der var fyldt med politi, lokal og turist, og en masse foerstehjaelpere. Der var endda lavet en overvaaget areal hvor man kunne snuse lidt, hvis man lige havde brug for det. Festen beskriver jeg ikke naermere, andet end kl 6 ramte jeg puden paa mit vandrehjem, uden det Canadiske par, som var faldet i soevn paa stranden vaek fra festen. Dagen efter var jeg ikke saa meget vaerd, saa jeg bestemte mig for at planlaegge naeste del af rejsen, Koh Tao (Skildpade oen). Jeg koebte billetten og gik ellers og keglede til det Canadiske par kom tilbage. Vi spiste aftensmad og gik til ro tidligt.

Jeg tog afsked med dem naeste morgen, og tog til Koh Tao alene. Colin og Megan var ikke klar til at rejse saa tidligt, men vi moedtes op igen nogle dage senere...

Koh Tao

uhrlund — Mon, 24 Mar 2014 18:11:00 GMT

Paa faergen til Koh Tao slog jeg mig sammen med 2 tyske knaegte, Jan og Daniel. 21 aar, og paa visit i Thailand nogle maaneder. De var ikke frygtelig skarpe i engelsk, men heldigvis kunne de slaa over i tysk engang imellem, og jeg kunne hjaelpe dem. Vi fandt en bungalow 40 meter fra en palmestrand i den nordlige del af Koh Tao. Den fedeste lokation man overhovedet kunne oenske, og til budgetpris :-D

Vi spiste og hyggede sammen men dagene brugte vi hver for sig. Jeg havde laest lidt op paa Koh Samui og en sejlerskole, saa jeg fandt mig en 21 skipper fra USA, Forest, tidligere OL deltager og traener som skulle vise mig hvordan man leger i en "Laser". basalt set, et badekar med et sejl. Vildt underholdene! Foerste dag var der meget vind, og jeg fik da ogsaa tippet baaden 6-7 gange inden dagens lektion var ovre. Forrests filosofi var "Laer ved at proeve" Saa da han havde siddet sammen med mig i 20 min, saa sagde han, "Yes, jeg rigger lige den anden baad, saa kan du lege lidt imens. Jeg kommer bare ud og overhaler dig naar jeg er klar" Saa alene paa havet, spaendene. Han kom ud 15 min senere, og 3 tipninger senere :-)

2. dag var knap saa vindfuldt, saa her blev der oevet termer og finjustering af teknik. Vi krydsede op mod vinden i naesten 4 timer inden vi vendte rundt og sejlede med vinden i ryggen tilbage. Den del var den mest afslappende, 1 time hvor baaden stort set styrede sig selv, hvor vi kunne sejle side om side og snakke, solbade, og se de forskellige strande paa Koh Tao.

Dagen efter var der naesten ingen vind, saa vi kaempede lidt med at komme ud af bugten. Da vinden pludselig forsvandt, begyndte min baad at soege mod en anden forankret baad, jeg kiggede ned i vandet og fandt en sandfyldt plet i revet, hoppede ned for at give baaden et skub. Desvaerre var der et lille stykkekoral gemt godt i sandet, der skar min fod op i den ene side. Uden detaljer, saa kan jeg kun sige at jeg ikke sejlede mere den dag. Dagen efter, som kompensation for den spildte time, tog vi Forests egen "Hobie Cat" en mini katemaran paa rundttur om alle oerne i omraadet. Den baad var VILDT hurtig og fed! Saa gaffatape og en pose til at toerforsejle min fod, og saa bare afsted. Forest havde ikke proevet at sejle saa langt om oeerne foer, saa vi vidste ikke hvor lang tid vi ville vaere derude. Vinden var haard og fra den perfekte retning. Det var en vildt fed rundtomsejling! 6 timers totalt nice sejlads. Vi befandt os paa det sted paa jorden med flest certificeringer af PADI dykkere, og ikke en eneste anden sejlbaad i sigte overhovedet. Mit maal var at lave noget ikke alle andre gjorde, og det lykkedes temmelig godt syntes jeg selv!

Om aftenen den samme dag kom det Canadiske par over paa oeen. De boede paa et lidt federe og dyrere resort, saa festen skete hos dem. Vi endte med at blive en gruppe paa 7 backpackere der festede og hyggede det meste af den aften og nat.

Dagen efter var igen en planlaegningsdag, saa min plan blev at tage til Phuket for at se om det var muligt at joine en sejlbaad som skulle rejse lidt rundt i Sydoestasien. Phuket har 3 kaempe marinaer, saa det vil nok kraeve nogle dages soegen, gaar det ikke som planlagt, saa er det ny plan.

Men nu skipper jeg lidt, for det Canasiske par var klar paa at tage med, og saa forsaette fra Phuket med baad til Koh Phi Phi. Saa vi bookede en faerge og en bus sammen. Sejlturen med Catamaran var hurtig med vild, for trods de store boeljer, saa ploejede den sig bare igennem dem, hvilket resultere en vild tur, med 20 stakkels Asiater med hovedet haengende ud og siden paa baaden.

Vi var ikke saa mange der skulle med bussen fra Surat Thani til Phuket, saa de stak os i en mini-bus. 8 timer i den bus forsvandt bare. Vi var 6 backpackere der bare klikede, saa snakken gik vildt paa kryds og tvaers, og chauffoeren var vildt frisk, og stoppede lige lidt ekstra gange, saa vi kunne proviantere og tisse af. Desuden fik vi ham til at koere os direkte til det hostel vi havde bestemt os for, for en meget beskeden ekstra sum.

Nu sidder jeg saa i hektiske og varme Phuket og venter paa det foerste, forhaabentlige, skypeopkald med video, i Thailand, til de gamle.

Sangkhlaburi -> Nam Tok -> Kanachaburi -> Bangkok ->Chiang Mai

uhrlund — Wed, 12 Mar 2014 15:53:00 GMT

Jeg bestemte at jeg ville tidligt afsted, saa kl 8 stod jeg op, og tog afsked med Kraser.

Jeg ville med toget fra Nam Tok til Bangkok. Det var nemmere sagt end gjort, for ingen talte engelsk paa busstationen, og de kunne ikke forstaa at jeg ville af i Nam Tok. En aeldre dame gik ud bagved og vaekkede hendes barnebarn, for hun kunne lidt engelsk. Tvivlen var paa, hvorfor jeg dog ville af der, naar det nu koster lige saa meget at staa af i Kanachaburi. Men jeg ville proeve det der gamle bumle tog, saa oensket blev videregivet til chauffoeren, som godt ville smide mig af der, men ikke koere mig til stationen, da det var et stykke vaek fra byen.

Jeg troede at minibussen ville vaere mere behagelig end den gamle lokale bus, men desvaerre gjorde 3 unge knaegtes koeresyge indeklimaet mindre behageligt, med deres "dele pose" Hehe, men dette saerer land bliver ved med at overraske, paa tros af de var syge som bare, saa blev de ved med at smile til den eneste hvide i bussen og de tilboed mig tyggegummi og slik ;-)

Jeg blev smidt af i Nam Tok ved siden af et gadekoekken med Kaffe... Han maa have laest mine tanker! ;-D

Jeg fik en kop kaffe, og spurgte paa mit bedste Thai, hvor der var en taxi eller Tuk tuk der kunne tage mig de 5 km op til stationen. Saadan noget havde de ikke i Nam Tok! Naa, hmm, men hun skulle lige tjekke noget. 5 min efter kom hun tilbage, hende far, fra gadekoekkenet lidt laengere nede ville godt koerer mig til stationen for 20 baht. Perfekt! Han smed forklaedet, og tog sin solhat paa. Da han viste mig liftet var jeg ved at doe af grin. En oldnordisk motorcykel med en livsfarlig hjemmelavet sidevogn! Det var saa sjovt at sildre afsted i denne doedsfaelde :-D

Paa stationen stod han model til et par fotos. Disse skal nok blive uploadet... Jeg satte mig paa baenken for at slappe af nogle timer inden toget kom. Her kom der en munter munk hen og satte sig, han ville gerne oeve sit engelsk, saa vi sad og hyggesnakkede i en halv times tid. Han spurgte om jeg var sulten, selvfoelgelig! Saa han anbefaler hans brors restaurent paa den anden side af vejen! Det var et klasse maaltid!!

Jeg surfede lidt og fik en kop kaffe mere. Saa gik jeg tilbage paa stationen. Her sad der en aeldre hvid herre, jeg slog mig ned naer ham, og spurgte hvor han var fra. De naeste 6 timer brugte jeg saa sammen med sweiziske Hans. Baade foer og under turen i toget. Super flink fyr der bare havde brug for at slog sig lidt loes. Toget var oldnordisk og traesaederne i toget var ikke engang soemmet fast, hvilket resulterede i, at jeg endte paa gulvet med bunden af saedet i hovedet, til stor underholdning for de storfnisende sygeplejesker der havde siddet og nedstirret mig indtil da. Naa ja, igen dagens underholdning. Turen var en scenisk oplevelse jeg ikke ville have vaeret foruden, og meget afslappende.

Alt er som sagt forsinket i Thailand, saa da vi ruller ind paa stationen i udkanten af Bangkok 1.5 time for sent, saa var der lidt stress paa, fordi nattoget til Chiang Mai afgik fra en station paa den anden side af Bangkok. Jeg forhandlede med en motorcykeltaxi, og saa var det ellers af sti afsted! At sidder bag paa Johnni, da han havde motorcykel, da foelte man sig saa nogenlunde sikker, men den her tur... Ingen hjelm, 13 kilo paa ryggen, 4 paa maven og intet at holde i. Motorcykeltaxierne hernede er notoriske for at koerer lidt aggresivt, og ham her var ingen undtagelse! Forkerte vej paa en ensrettet vej, indenomsoverhalinger i busbanen, 100 km/t mellem bilerne der holdte i koe, over kryds for roedt og lige igennem menneskemaengden der protesterer mod regeringen! Men jeg naede frem paa stationen med 10 min inden afgang! Jeg loeb hen til skranken, og fik bestilt en billet. Det gik fremragende! Nu skulle jeg bare have noget mad med til de 13 timer! Men kun Dunken' Donuts havde en minimal koe, og det var ikke lige det jeg ledte efter, saa afsted mod platformen, med haabet om at der var en serveringsvogn i toget!

Jeg kom til at crashe i en 2. klasses kupe med 2 Sydkoreanere som gik til ro med det samme, og en sej fyr ved navn Freddy. Hans foraeldre var engelske, men ejede en virksomhed- og boede i Bangkok, saa han var foedt og opvokset i Thailand. Han talte flydende Thai, hvilket ikke bare var praktisk paa turen, men ogsaa vildt sjovt at se, hvilke reaktioner Thaier fik naar han snakkede til dem ;-D

Han var stoppet i skole som 16-aarig, lavet sit eget wakeboarding firma, sponsoreret af Nike som 19-aarig, og havde vundet adskellige verdensmesterskaber. Han var nu, som 21-aarig paa vej til Chiang Mai for at kigge paa grunde til at bygge sin egen kabelpark.

Vi spiste begge i togets madvogn og keglede indtil kl 1 om natten, hvor vi crashede til vi ankom i Chiang Mai naeste morgen.

Morgenmaden noed vi paa en lokal restaurant i Chiang Mai og dernaest deltes vi, med en afsluttende invitation om at komme til Bangkok og besoege ham og hans kaereste og maaske proeve at wakeboarde.

Nu har jeg saa slappet af de sidste par dage i Chiang Mai uden de helt store oplevelser, ud over at snakke og hygge med en ordenlig roevfuld mennesker. Men i aften, onsdag, skal jeg saa til en kaempe Muay Thai arena med 6-7 kampe sammen med en fyr fra Argentina, Ring-side seats baby!! :-D

Sangkhlaburi

uhrlund — Tue, 11 Mar 2014 17:17:00 GMT

Wauw! Vi prøver lige igen, wauw!

Ingen planer holder stik!

Alt gik fint, jeg kom op i tide, checkede ud af mit hostel, så nu skulle jeg bare have en taxi. Problem, ingen taxi ville kører mig til den lille banegård i Bangkok (Noi Bangkok), fordi protestanterne havde blokeret vejen. Så tilbage til receptionen, hun var sikker på jeg kunne fange toget over death railway på en anden station. Her ville taxierne godt kører mig til. Da jeg kommer ind til billetkontoret fortæller ekspedienten mig at tog ikke stopper paa denne station. Nå, ny plan, minibus til Kanachaburi og lokalbus til Sangkhlaburi. Da minibussen har kørt 10 min. løber den tør for benzin. Så midt i et vildt kryds midt i Bangkok, springer et dansk ægtepar, fra Aarhus, og mig, ud af bussen og skubber bagpå. Lettere forpustet og overophedet står vi så og venter på en erstatningsbus, 5 min Thai tid (30 min) senere kommer der en. En flink Belgisk pige er med den, og vi udveksler erfaringer i Thailand, så tiden går heldigvis godt :-) I Kanachaburi hopper jeg af, og smutter mod Busstationen. Bussen er, ja, jeg vil lade billederne tale for sig selv, når jeg får dem uploadet. Ikke en eneste backpacker, og da slet ingen hvide mennesker. Folk stirrer lidt, smiler, og kigger saa vaek igen. Jeg taenker, jeg oever lige mit thai fra parloersiderne i min rejseguide. Saa der sidder jeg og mumler lidt Thai for mig selv, da personen ved min side pludselig retter paa mig. Jeg kigger op fra min bog, og her ser jeg saa, at blevet centrum for det meste af bussen. Tja, jeg fortsaetter, og de faar sig nogle vaeldige grin over min udtale, men de retter til, og jeg skriver i min parloer, hvordan der skal udtales, hvis det skulle skrives paa dansk.

Buschauffoeren var en naadesloes mand. Han var kun helt i holdt en gang, da en 120 aar gammel dame ikke kunne faa benet saa hojt op, saa hun mattes loeftes. Resten af passagererne fik en arm i doeren af en billetkonduktoer til at blive hevet ind i farten, og et venligt skub naar de skulle af :-)

2 af pigerne kunne lidt engelsk, saa de begyndte at spoerge ind til, hvor jeg skal hen. Da jeg siger Sangkhlaburi bliver stemningen lidt anderledes. "Sometimes very dangerous there!" Oehh... Lidt efter de har sagt det, saa kommer det foerste af 12 militaercheckpoints. Her begyndte jeg godt nok at taenke, om jeg var ude hvor jeg ikke kunne bunde. Vejen skiftede fra Asfalt til grus, og murstenshuse skiftede til blikskurer, jeg sad efterhaanden paa kanten af stolen.

En af pigerne google lidt, og kom saa med en lidt mere betryggende kommentar "Not dangerous right now".

Naa, nu var det jo for sent, saa nu maatte vi bare tage tingende som de kom.

Et mere tryggende problem begyndte dog at opstaa, jeg skulle bruge toilettet, og ingen stop de naeste 2,5 time, jeg var MEGET presset!

Jeg kunne se en asiat stige paa halvvejs dertil, som havde en backpack, men jeg var ikke sikker paa om han var backpacker eller ej.

Bussen naar frem, 1,5 time forsinket, og det var saa smaat begyndt at blive moerkt. Inden jeg gaar ud, hiver jeg fat i fyreren, som, da jeg kommer naermere, ser er Japaner. Hans engelsk er vaerre end de fleste Thaier jeg har moedt paa turen, men jo, han er backpacker, og han har heller ikke noget sted at crashe. Vi gaar ud af bussen, og bliver overfaldet af 15 motorcykeltaxier. Men her har overtrykket gjort os immune overfor salgspitch, vi spaender mod det naermeste toilet!

Lidt mere afslappet gaar vi tilbage til motorcykeltaxierne. Vi hiver begge vores Lonely Planet rejseguides frem, og vaelger et guest house der hedder P guest house. 20 baht (3,5 kr.) hver skal det koste os at blive koert dertil. En god start paa en rejsebuddy er ikke "Kan jeg laane 20 baht af dig?" Ikke desto mindre, saa var det mig, der maatte spoerge, for jeg var loebet toer for smaamoenter. Men heldigvis tog han det ikke saa tungt. Han havde et meget langt Japansk navn, men jeg valgte at forkorte det med fattigroevsspisen "Kraser" og han reagerede paa det.

Kraser og mig valgte at dele et vaerelse, og booke en tur den efterfoelgende dag. Vi skulle jo laerer hinanden at kende, saa vi koebte 2 oel, og satte os og noed udsigten. Vi kunne hoerer en masse larm fra en oplyst gylden pyramide paa modsatte side af soen, men taenkte ikke saa meget over det.

Pludselig staar der to security fyrer bag os med receptionisten. De to fyrer kom fra Laos og kunne ikke rigtig noget Thai, men receptionisten begyndte at fortaelle, paa engelsk, at der var tempelfestival paa den anden side i Laos delen af byen i deres Chedi (Tempel). De to fyrer tilboed at koerer os derover hvis vi havde lyst. Vi blev enige om at vi nok ikke kunne komme tilbage igen saa, og det var ved at vaerer meget moerkt. Men de tilboed ogsaa at koerer os hjem naar vi var klar til det! Awesome. Saa i den vildeste Offroader 4X koerte vi derover. Stemningen var god, for Backstreet Boys blaeste for fulde droen i anlaegget, og vi kunne kun kommunikkere vha. fagter og smil! Jeg fik den ene sikkerhedsvagts cap paa, saa de lokale, og de var MEGET lokale til den festival, var meget forvirreret over hvad en hvid fyr, med et securitylogo paa cappen, som de kendte, lavede der, med en Japaner :-D

Vi proevede deres lokale slik, hoerte deres utrolig ringe musik, og saa deres fede forstillinger paa de 3 opsatte scener. Deres tempel var vildt flot! Det var en gylden pyramide, med ja, okay, jeg oploader vist bare billederne, tror det beskriver bedst.

Vi vendte tilbage ved midnatstid, og crashede paa sekunder.

Kl 11 startede dagen, eller, 1040, hvor vi hurtigt guffede noget morgenmad inden vi skulle ud og sejle. Vi kravlede i baaden med et par fra Oslo, og 2 piger fra England (Aimee og Laura) Vi saa bambusbroen der var faldet sammen paa midten, som foer var hurtigste vej over til Mao-delen af Sangkhlaburi hvor Burmeserer og Laoer holdte til, mens Thaierne holdte sig paa den side vi boede. Vi saa resterne af nogle oversvoemmede templer og hvordan folk bor i deres husbaade paa soen.

Vi gik i land ved et lille udloeb fra soen. Her var det en bumletur igennem junglen i pick-up truck de naeste 70 min. Vi ankom til et lille Elefant reservat. Et meget lille landsbysamfund holdte til her. 2 og 2 satte vi os op paa elefanterne. Elefantfoererne tog imod alle vores kameraer, baade spejlrefleks, alm. digital kameraer og Iphones. Ikke alene var disse fyrer og piger hardcore i at bruge alle disse typer, men de kravlede op i traere og lagde sig i graesset saa de kunne tage de fedeste billeder! De var serioest proffer! :-)

1.5 Jungletrek og saa var det afsidning. Nu skulle vi ud paa floden og lege paa bambusrafter! Hvert par fik en "kaptajn" og saa var det ellers bare konkurrence ned af den buldrende flod om, hvem der kom foerst! Kraser og mig vandt, skarpt forfulgt af de to englaenderer, som med deres redbulls-wunderkind gav os konkurrence til stregen! Han var 12 men for pokker hvor kunne han give den gas!

Vi kravlede af rafterne og kravlede tilbage i Pick-uppen. Paa vejen gennem junglen saa vi en lille hytte godt hengemt, jeg naaede lige at sige "Det er godt nok autenti..." Saa bed jeg orderne i mig igen. Paa bagsiden af hytten var et solpanel, en kaempe parabol og et 24" fladskaermstv! De elsker bare deres SOAPS i Thailand!

En beskidt og bumpende tur senere kom vi tilbage til vores guesthouse. 4 sek. senere var Kraser, de 2 englaendere og mig i ferskvandssoeen! Det var super laekkert! smaa 24 grader og helt blikstille... Indtil jeg lavede en bombe!

Vi plaskede rundt en times tid, og noed aftensolen. Vi blev enige om at lidt aftensmad og en enkelt var paa sin plads :-) Som sagt som gjort! Vi spiste sammen, tog afsked, og ikke laenge efter var vi i droemmeland.

Bangkok

uhrlund — Thu, 6 Mar 2014 12:29:00 GMT

Endelig afsted igen!

Flyveturen med Aeroflot var absolut klasse! Maden i flyveren og benpladsen var perfekt, men det der gjorde turen total overkommelig var, at der var en individuel skaerm til alle, med en fjernbetjening, ogsaa paa economy. Der var alle mulige klasse film, serier, musik og spil til at holde en underholdt, saa laekkert.

Transit i Moskva var en oplevelse, 3x pas- og sikkerhedskontrol indenfor 50 meter, og det var bare i transit omraadet. Men det gik nu stille og roligt.

Den store forskel fra sidst jeg rejse distancen over Rusland og Asien er, at de nu har totalt bandlyst alkohol paa flyet. Jeg beskylder Russerne for den broeler!

Russerne var tilgengaeld ellevilde med tomatjuice, som der blev drukket i stride stroemme, foej!

Turen fra Bangkok lufthavn til mit vandrehjem forloeb stille og rolig, dog var det meget nervepirrende at skulle krydse et fodgaengeroverfelt for foerste gang. Fodgaengeroverfeltet er aabenbart et vestligt princip Thaierne ikke er saa forstaaende overfor, saa, det var foeste adrenalinkick i Thailand!

Jeg kom for tidligt ind paa vandrehjemmet, saa havde lige 1 time jeg skulle braende af. Saa jeg gik lidt rundt i nabolaget. Der fandt jeg et lille gadekoekken kl 1155, her bestilte jeg en omgang ris med 3 forskellige slags koed. (Jeg valgte ud fra, hvad der var taget mest af) 40 Baht = 7 kr. Det var totalt klasse! 5 min senere fik en kaempe virksomhed lige ved siden af frokostpause. Saa der sad jeg, ene ikke-thai midt mellem +200 Thaier. Jeg ville oenske en eller anden ville have taget et billed udefra... total malplaceret dansker.

Tilbage paa vandrehjemme moedte jeg hurtigt andre friske nyankommet backpackere. Jeff fra Hawaii, Martin fra Tyskland og Mari fra Norge. Vi aftalte, at om aftenen, ville vi tage ind i Chinatown og paa ingen maade holde igen med, at smage ALT!

Som sagt som gjort. 4 timer var vi der, og vi smagte ALT! Prisen, 150 Baht = 25 kr.

Det var ogsaa dertil vi proevede vores foerste Tuk-tuk, vildt og underholdene!! 2. Adrenalinkick i Thailand!

Da vi kom tilbage paa vandrehjemmet koebte vi lidt oel og satte os i loungeomraadet med 10 andre backpackere og hyggesnakkede til langt ud paa natten.

Naeste morgen var store sightseeing dag.

Vi startede allerede kl 9 med en hektisk taxitur igennem resterne af myldretrafikken i Bangkok centrum. En misforstaaelse gjorde, at vi blev sat af ved en af taxichauffoerens "venner" som ville sende os paa en MEGET dyr baadrundfart. Vi lugtede heldigvis hurtigt lunten, og besluttede at selv finde vores vej til Wat Pho (Wat = tempel) Lige et lille pit-stop til en kop kaffe og lidt frisk frugt, saa var vi paa vej. Paa vejen moedte vi en Svensk fyr, Michel, super fed fyr der fulgte os resten af dagen. Vi tog en lokal baad til Wat Pho, hvor vi saa et kaempe tempel, og "Den Liggende Budda". En kaempe statue af en, ja, liggende Budda figur i guld. Vi fortsatte ind i en lokal park, hvor verden aeldste udendoers motioncenter befandt sig. En lille smuttur ind i den kongelige palads "Golden Palace" og saa videre mod Wat Arun og et mindre Wat taet derved. Der moedte vi 3 tyske piger der joinede, og har haengt paa lige indtil nu, torsdag aften. Paula, og ja, fik aldrig rigtig fat i de andre tos.

Vi vendte snuden hjem, hvor endnu en aften med hygge var i sigte. Hele gruppen tog til Chinatown igen, mens jeg sprang paa et selskab der skulle ind i gyderne til en omgang billig aftensmad ved et gadekoekken. Da gruppen kom tilbage, saa blev det til en omgang hygge paa vandrehjemmet igen. :-)

Nu er vi kommet til idag, torsdag. Vi stod op, og alle kom for sent ud af sengen, saa alt var lidt hektisk til at starte med. Jeg var ikke den sidste, saa havde lige lidt tid til at finde ud af hvad jeg skal lave i morgen, fredag 7-3-2014.

Vi tog en taxi ind til et lokalt marked, hvilket mindede meget om en MEGET stor tyrkisk bazar. 4 fra gruppen betalt for at komme op paa 83. etage i en Bangkoks stoerste bygning. Super fedt overview, og de fedeste billeder af byen set ovenfra. Til frokost sad vi i en time ved et gadekoekken og hyggede med de lokale. Stemningen aendrede sig dog lidt da demonstranterne pludselig kom forbi. Pick-up trucks og vaaben. Saa vi soegte tilbage til vores vandrehjem inden det hele eskalerede!

Paa vandrehjemmet blev vi enige om, at da det var sidste aften for mange i gruppen, saa ville vi ud og spise, saa vi tog ud og spise sammen, og valgte at bestille hele menukortet, og dele det hele. Det kostede det vilde beloeb af 180 baht = 30 kr. :-D Gotta love Thailand!

Saa er vi up-to-date. Det er aften om torsdagen, og planen for resten af aftenen er, hygge med resten af gruppen i, og saa tage med toget til Sangkhaburi, med "Death Railway" i morgen tidligt.