Jeg bestemte at jeg ville tidligt afsted, saa kl 8 stod jeg op, og tog afsked med Kraser.
Jeg ville med toget fra Nam Tok til Bangkok. Det var nemmere sagt end gjort, for ingen talte engelsk paa busstationen, og de kunne ikke forstaa at jeg ville af i Nam Tok. En aeldre dame gik ud bagved og vaekkede hendes barnebarn, for hun kunne lidt engelsk. Tvivlen var paa, hvorfor jeg dog ville af der, naar det nu koster lige saa meget at staa af i Kanachaburi. Men jeg ville proeve det der gamle bumle tog, saa oensket blev videregivet til chauffoeren, som godt ville smide mig af der, men ikke koere mig til stationen, da det var et stykke vaek fra byen.
Jeg troede at minibussen ville vaere mere behagelig end den gamle lokale bus, men desvaerre gjorde 3 unge knaegtes koeresyge indeklimaet mindre behageligt, med deres "dele pose" Hehe, men dette saerer land bliver ved med at overraske, paa tros af de var syge som bare, saa blev de ved med at smile til den eneste hvide i bussen og de tilboed mig tyggegummi og slik ;-)
Jeg blev smidt af i Nam Tok ved siden af et gadekoekken med Kaffe... Han maa have laest mine tanker! ;-D
Jeg fik en kop kaffe, og spurgte paa mit bedste Thai, hvor der var en taxi eller Tuk tuk der kunne tage mig de 5 km op til stationen. Saadan noget havde de ikke i Nam Tok! Naa, hmm, men hun skulle lige tjekke noget. 5 min efter kom hun tilbage, hende far, fra gadekoekkenet lidt laengere nede ville godt koerer mig til stationen for 20 baht. Perfekt! Han smed forklaedet, og tog sin solhat paa. Da han viste mig liftet var jeg ved at doe af grin. En oldnordisk motorcykel med en livsfarlig hjemmelavet sidevogn! Det var saa sjovt at sildre afsted i denne doedsfaelde :-D
Paa stationen stod han model til et par fotos. Disse skal nok blive uploadet... Jeg satte mig paa baenken for at slappe af nogle timer inden toget kom. Her kom der en munter munk hen og satte sig, han ville gerne oeve sit engelsk, saa vi sad og hyggesnakkede i en halv times tid. Han spurgte om jeg var sulten, selvfoelgelig! Saa han anbefaler hans brors restaurent paa den anden side af vejen! Det var et klasse maaltid!!
Jeg surfede lidt og fik en kop kaffe mere. Saa gik jeg tilbage paa stationen. Her sad der en aeldre hvid herre, jeg slog mig ned naer ham, og spurgte hvor han var fra. De naeste 6 timer brugte jeg saa sammen med sweiziske Hans. Baade foer og under turen i toget. Super flink fyr der bare havde brug for at slog sig lidt loes. Toget var oldnordisk og traesaederne i toget var ikke engang soemmet fast, hvilket resulterede i, at jeg endte paa gulvet med bunden af saedet i hovedet, til stor underholdning for de storfnisende sygeplejesker der havde siddet og nedstirret mig indtil da. Naa ja, igen dagens underholdning. Turen var en scenisk oplevelse jeg ikke ville have vaeret foruden, og meget afslappende.
Alt er som sagt forsinket i Thailand, saa da vi ruller ind paa stationen i udkanten af Bangkok 1.5 time for sent, saa var der lidt stress paa, fordi nattoget til Chiang Mai afgik fra en station paa den anden side af Bangkok. Jeg forhandlede med en motorcykeltaxi, og saa var det ellers af sti afsted! At sidder bag paa Johnni, da han havde motorcykel, da foelte man sig saa nogenlunde sikker, men den her tur... Ingen hjelm, 13 kilo paa ryggen, 4 paa maven og intet at holde i. Motorcykeltaxierne hernede er notoriske for at koerer lidt aggresivt, og ham her var ingen undtagelse! Forkerte vej paa en ensrettet vej, indenomsoverhalinger i busbanen, 100 km/t mellem bilerne der holdte i koe, over kryds for roedt og lige igennem menneskemaengden der protesterer mod regeringen! Men jeg naede frem paa stationen med 10 min inden afgang! Jeg loeb hen til skranken, og fik bestilt en billet. Det gik fremragende! Nu skulle jeg bare have noget mad med til de 13 timer! Men kun Dunken' Donuts havde en minimal koe, og det var ikke lige det jeg ledte efter, saa afsted mod platformen, med haabet om at der var en serveringsvogn i toget!
Jeg kom til at crashe i en 2. klasses kupe med 2 Sydkoreanere som gik til ro med det samme, og en sej fyr ved navn Freddy. Hans foraeldre var engelske, men ejede en virksomhed- og boede i Bangkok, saa han var foedt og opvokset i Thailand. Han talte flydende Thai, hvilket ikke bare var praktisk paa turen, men ogsaa vildt sjovt at se, hvilke reaktioner Thaier fik naar han snakkede til dem ;-D
Han var stoppet i skole som 16-aarig, lavet sit eget wakeboarding firma, sponsoreret af Nike som 19-aarig, og havde vundet adskellige verdensmesterskaber. Han var nu, som 21-aarig paa vej til Chiang Mai for at kigge paa grunde til at bygge sin egen kabelpark.
Vi spiste begge i togets madvogn og keglede indtil kl 1 om natten, hvor vi crashede til vi ankom i Chiang Mai naeste morgen.
Morgenmaden noed vi paa en lokal restaurant i Chiang Mai og dernaest deltes vi, med en afsluttende invitation om at komme til Bangkok og besoege ham og hans kaereste og maaske proeve at wakeboarde.
Nu har jeg saa slappet af de sidste par dage i Chiang Mai uden de helt store oplevelser, ud over at snakke og hygge med en ordenlig roevfuld mennesker. Men i aften, onsdag, skal jeg saa til en kaempe Muay Thai arena med 6-7 kampe sammen med en fyr fra Argentina, Ring-side seats baby!! :-D
