Existing Member?

At rejse er at leve eller noget andet originalt

Havet er skønt

ECUADOR | Sunday, 20 November 2016 | Views [608]

Så! As good as it gets.

Så! As good as it gets.

Jeg  har opdaget, at jeg godt bare vil bo nede under vandet.

Sidste uge snorklede jeg for første gang og nåede to fabelagtige ture.

Første tur var ved la Loberia-stranden. Den ser ikke ud af noget særligt fra land, men under overfladen er der helt fantastisk. Hundredevis af små farverige fisk bor mellem de store lavasten på bunden, og store havskildpadder flyder rundt i bugten og venter på mørket, så de kan gå i land og lægge deres æg. Hvis man har lyst, kan man bare flyde med.

Jeg vidste godt på forhånd, at jeg ville kunne lide det, jeg så under overfladen, men i dette tilfælde overgår virkeligheden fantasien.

Andet dyk var med en rigtig guide, på en dagstur til Leon Dormido klippen.  Vi ploppede i vandet på åbent hav. Jeg skulle lige have styr på nerverne, men det gik fint. Havet var roligt. Jeg snorklede langs klippevæggen, som er  beboet af tusindvis af farverige fisk. Vandet omkring klippen er meget næringsrigt, så udover fiskene, som bor på klippen, er vandet omkring fyldt med store stimer fisk og havskildpadder, som tiltrækker søløver og hajer - alle disse så jeg på snorkel-turen.

Den største oplevelse var da en søløve svømmede op til mig og kiggede på mig.  Jeg vendte mig i vandet, for at se den, og det var åbenbart en opfordring til at lege tagfat. Vi svømmede efter hinanden i cirkler et par gange, indtil jeg var ved at drukne mig selv i min iver for at følge med.

Kæmpe oplevelse!

At  være under vandet er lidt som jeg forestiller mig, det er at være ude i rummet. Der er ingen lyde, kun nogle klik fra fisk der bruger ekkolokalisering. Den tydeligste lyd er min egen vejrtrækning. Det giver en fornemmelse af noget ikke-jordisk. Samtidig møder jeg de mærkværdigste væsner, der flyder, driver eller svømmer på mere eller mindre intelligent vis vægtløst rundt i en verden, der er  meget mere 3D end vores tyngdekraftverden.

Der er magisk, mystisk og helt mageløst og jeg skal gøre det igen, så snart jeg får muligheden.

Jeg har haft en sang på hjernen de sidste par uger, som jeg synes siger det meget godt, så lad mig gribe chancen for at citere krabben Sebastian fra Disneys Den Lille Havfrue:

'Oppe på land er der kun sand, mod os er det det rene vand. Følg melodien, hør harmonien. Havet er skønt.'

Tags: galapagos, havskildpadder, kicker rock, leon dormido, snorkling, søløver

 

About tinast


Follow Me

Where I've been

Photo Galleries

My trip journals


See all my tags 


 

 

Travel Answers about Ecuador

Do you have a travel question? Ask other World Nomads.