At rejse er at leve eller noget andet originalt

Taksigelse

tinast — Tue, 6 Dec 2016 07:09:00 GMT

I forrige uge holdt amerikanerne deres årlige taksigelsesfest. Jeg var så heldig at være sammen med syv af slagsen, som er skeptiske over for den gængse fejring af dagen og derfor valgte at rejse væk og sige tak for alvor, ved at gøre et stykke arbejde for verden.

En tradition tog de dog med sig ud i verden, nemlig at sige højt ved middagsbordet, hvad man er taknemmelig for.

Mit ophold hos Jatun Sacha organisationen er ovre nu og jeg er fuld af taknemmelighed over det jeg har oplevet der. Derfor skriver jeg her, hvad jeg sagde ved middagsbordet forleden.

Jeg er taknemmelig for de mennesker i mit liv, som støtter mig I min beslutning om at tage på denne rejse. Jeg ved at de derhjemme, som betyder så meget for mig, venter på mig og også er der når jeg vender tilbage.

Jeg er taknemmelig for at jeg gav mig selv lov til at træde uden for min komfortzone og tage på mit livs eventyr. Og jeg er taknemmelig for den enorme frihed jeg har.

Og hvor er jeg taknemmelig for de mennesker jeg har mødt de sidste fire uger. Torill, Mariela, Anna, Ben og Pascal I har gjort dybt indtryk på mig på hver jeres måde.

Og til I som kun var her kort tid. Jeg har lært lidt af jer hver.

Tak for alle jer ❤

Havet er skønt

tinast — Sun, 20 Nov 2016 04:08:00 GMT

Jeg har opdaget, at jeg godt bare vil bo nede under vandet.

Sidste uge snorklede jeg for første gang og nåede to fabelagtige ture.

Første tur var ved la Loberia-stranden. Den ser ikke ud af noget særligt fra land, men under overfladen er der helt fantastisk. Hundredevis af små farverige fisk bor mellem de store lavasten på bunden, og store havskildpadder flyder rundt i bugten og venter på mørket, så de kan gå i land og lægge deres æg. Hvis man har lyst, kan man bare flyde med.

Jeg vidste godt på forhånd, at jeg ville kunne lide det, jeg så under overfladen, men i dette tilfælde overgår virkeligheden fantasien.

Andet dyk var med en rigtig guide, på en dagstur til Leon Dormido klippen. Vi ploppede i vandet på åbent hav. Jeg skulle lige have styr på nerverne, men det gik fint. Havet var roligt. Jeg snorklede langs klippevæggen, som er beboet af tusindvis af farverige fisk. Vandet omkring klippen er meget næringsrigt, så udover fiskene, som bor på klippen, er vandet omkring fyldt med store stimer fisk og havskildpadder, som tiltrækker søløver og hajer - alle disse så jeg på snorkel-turen.

Den største oplevelse var da en søløve svømmede op til mig og kiggede på mig. Jeg vendte mig i vandet, for at se den, og det var åbenbart en opfordring til at lege tagfat. Vi svømmede efter hinanden i cirkler et par gange, indtil jeg var ved at drukne mig selv i min iver for at følge med.

Kæmpe oplevelse!

At være under vandet er lidt som jeg forestiller mig, det er at være ude i rummet. Der er ingen lyde, kun nogle klik fra fisk der bruger ekkolokalisering. Den tydeligste lyd er min egen vejrtrækning. Det giver en fornemmelse af noget ikke-jordisk. Samtidig møder jeg de mærkværdigste væsner, der flyder, driver eller svømmer på mere eller mindre intelligent vis vægtløst rundt i en verden, der er meget mere 3D end vores tyngdekraftverden.

Der er magisk, mystisk og helt mageløst og jeg skal gøre det igen, så snart jeg får muligheden.

Jeg har haft en sang på hjernen de sidste par uger, som jeg synes siger det meget godt, så lad mig gribe chancen for at citere krabben Sebastian fra Disneys Den Lille Havfrue:

'Oppe på land er der kun sand, mod os er det det rene vand. Følg melodien, hør harmonien. Havet er skønt.'

Photos: Galapagos

tinast — Mon, 7 Nov 2016 00:11:00 GMT

En drøm går i opfyldelse

tinast — Mon, 31 Oct 2016 01:18:00 GMT

Jeg kan næsten ikke fatte, at jeg faktisk er her.

Min krop har været så stresset de sidste par uger i Quito af jetlag, smog, spansklektioner og af at overanstrenge sig for at forstå og blive forstået. Mit energiniveau var helt nede i det røde felt og det meste af min fritid gik med at sove.

Et døgn her og jeg er mig selv igen. Her er stille, her er utroligt grønt, primitivt og minus wifi, telefonsignal og varmt vand, men plus hængekøjer, manana-attitude og guitar-om-bål stemning.

Her er 7 andre gæster i denne uge og 2 ansatte. Anna(18) fra Tyskland, Mariela (26) fra USA, Torill (34) fra Norge og fire franskmænd.

Cesar leder stedet med sin guitar og Emilia styrer køkkenet.

I går plukkede vi brombær og talt finker. Vi har ikke travlt med noget.

-Tak, siger mit nervesystem! Det her kan jeg godt vænne mig til.

Vi står tidligt op, klokken 6.00 måske og begynder arbejdet klokken 8.00 - sådan cirka.

I dag ringede Galapaguera skilpaddecenteret og spurgte om vi kunne komme derud og hjælpe med et par ting. Vi fældede invasive buske med macheter (Det er for resten en fremragende måde at komme af med nogle aggressioner!) og rengjorde baby-skildpaddernes svømmebassiner. Vi fik også lov at smugkigge i rugekasserne og hilste på de yngste i flokken - kun 10 dage gamle.

Hjemme på stationen vandrer naboens køer ind i lejren når de har lyst. Så sender Cesar hunden efter dem. Egentlig har han lov til at skyde dem, når de er inde i nationalparken, men Cesar vil ikke ødelægge forholdet til naboerne og naboen siger at køerne dør af sult, hvis de ikke kan spise i nationalparken.

Her er rart at være, men der er en god grund til vi er her.

Ned i fødderne

tinast — Sun, 23 Oct 2016 00:00:00 GMT

Min krop er max stresset.

Jeg har jetlag, og det kombineret med det intense sprogkursus og smoggen har slået mig lidt ud af balance. Min krop straffer mig for ikke at give den opmærksomhed, ved at give mig en forkølelse og hævede ankler (omg, hvor gammel er jeg?).

Belønningen for det intense arbejde er til gengæld til at tage og føle på. Da jeg ankom for 6 dage siden, kunne jeg ikke så meget som præsentere mig på spansk. Her til morgen havde jeg en snak med John (familiefaderen i huset jeg bor i) om dansk vs ecuatoriansk energipolitik. Han vil gerne have installeret solceller på tagterrassen.

John er softwareingeniør og har så vidt jeg forstår sit eget firma. Hans kone Maria er hjemmegående. Sammen har de tre børn Marcos (21), Alexandra (19) og David (9). Jeg har opdaget -efter tre dage i huset - at her også bor andre udenlandske studerende. Eli (20) er amerikaner og har boet hos familien siden august mens han er på udveksling. Nora (18) er fra Tyskland og arbejder frivilligt i en gratis børnehave.

Jeg kan ikke beskrive, hvor rart det er, at tale med nogen uden at skulle på overarbejde.

Weekenden i Quito vil jeg bruge på at komme lidt ned i fødderne igen. Jeg må se om jeg kan huske nogle yogaøvelser og så få sovet ud. -Jeg blev ellers tilbudt to heldagsture til nogle af Ecuadors største turistattraktioner her i weekenden. Jeg fik sagt nej tak til den ene, men søndag tager jeg med til lago Quilotoa - bussen kører kl 7!

Når jeg mærker efter, var det nok bedre for mig at jeg lagde mig ned, men på den anden side vil jeg jo gerne se lidt af landet. Jeg kommer jo ikke lige tilbage til Ecuador med det samme igen. På den anden side er der kun mig til at passe på mig. Jeg tror jeg skal øve mig i at finde balancen.

Noget om at trykke på reset-knappen

tinast — Sat, 22 Oct 2016 13:01:00 GMT

Egentlig kom jeg først til at tænke over det, da jeg sad i flyveren på vej ud i det uvisse. Efter jobbet var røget, lejligheden opsagt og venner og familie krammet grundigt på gensyn. Men det er faktisk anden gang på bare 2 år, at jeg starter forfra med en helt blank tavle.

Denne gang på en betydeligt mere frivillig og nydelsesfuld måde end sidst, men ikke desto mindre en rimelig drastisk oprydning i prioriteterne. Det satte tanker i gang omkring forskellene på de to skift og om hvilken betydning det egentlig har for mig, det her med at starte forfra.

Første gang det skete var som at træde ind i et af Dantes helvedesniveauer. Jeg havde følelsen af, at min hud var blevet flået af og hvert et støvkorn, der landede på mig føltes, som om det kunne slå mig ihjel.

Min kæreste var gået fra mig dengang. -Og selvom sorgen over at miste ham var stor, var det tanken om planerne, der var gået i vasken og den blanke tavle, som hang over mig, som en tung giftsky i måned efter måned efter måned og gjorde mig ude af stand til at trække vejret.

Giften hedder angst.

Angst for ikke at leve op til forventningerne. Jeg burde få en mand, hus, børn, karriere, bil og alt hvad dertil hører. Og hvis jeg ikke kan leve op til det, hvad er der så tilbage at leve for? Nogen havde trykket på reset-knappen, og jeg anede ikke, hvilke programmer jeg skulle geninstallere.

Og det er her reset nummer to kommer ind i billedet. Den handler nemlig om at få installeret de rigtige programmer, downloadet de bedste apps eller på godt dansk - finde ud af hvad der er vigtigt for mig at gøre med det her hulens liv.

Da jeg fik den gave at blive fyret (I know right, som om!) kunne jeg lynhurtigt mærke angstdynen krybe sig ind på mig, men med lidt hjælp fik jeg 'gudsketakoglov' sendt den på porten.

Det der skete, da jeg slap angsten var intet mindre end mirakuløst! Pludselig var den blanke tavle en gave, der bød på overvældende frihed og inviterede til at være kreativ og kravle ud af den berømte boks. Du ved, den de siger der foregår så meget godt udenfor.

Her er der plads til at drømme og til at gøre ting fordi jeg har lyst - ikke fordi jeg burde.

Det jeg har lyst til, viste sig i første omgang at være at opdage Sydamerika. Hvad der kommer derefter, stoler jeg på, at jeg drømmer op, når den tid kommer.

Photos: Quito

tinast — Sat, 22 Oct 2016 11:54:00 GMT

Jeg har en plan

tinast — Mon, 10 Oct 2016 20:25:00 GMT

Hej alle

Så er der ikke lang tid til jeg sætter kursen mod fjerne kyster.
På søndag letter flyveren fra Københavns lufthavn med mig om bord på vej til Quito i Ecuador.

Jeg har skrevet en lang rejsebeskrivelse med de ture jeg allerede har planlagt, så det er let at følge med i hvor jeg er og hvad jeg laver.
Det var en sjov opgave at skrive kalenderen, så jeg håber også det er sjovt at læse den :)

Desværre var den både for lang og havde for mange billeder til at den kunne lægges op her på bloggen, men den kan findes i google drive via linket herunder:

https://drive.google.com/file/d/0BxUla1VOOn0eT3Jodk5QTVR5NFE/view?usp=sharing

Rejsefeberramte hilsner
Tina

Photos: Profile pictures

tinast — Mon, 10 Oct 2016 06:12:00 GMT