Existing Member?

At rejse er at leve eller noget andet originalt

Ned i fødderne

ECUADOR | Sunday, 23 October 2016 | Views [708]

En fod på den nordlige halvkugle og en på den sydlige.

En fod på den nordlige halvkugle og en på den sydlige.

Min  krop er  max stresset.

Jeg  har  jetlag, og det  kombineret  med  det intense sprogkursus og smoggen har slået  mig lidt  ud  af balance.  Min  krop  straffer  mig for  ikke  at give  den opmærksomhed, ved  at  give  mig en  forkølelse  og  hævede  ankler (omg, hvor  gammel  er jeg?).

Belønningen for  det  intense arbejde er til  gengæld til  at  tage og  føle på. Da jeg ankom  for 6  dage siden, kunne  jeg  ikke så  meget  som præsentere  mig på  spansk.  Her  til morgen  havde jeg  en snak  med John (familiefaderen  i  huset jeg  bor  i) om  dansk  vs ecuatoriansk energipolitik. Han vil gerne  have installeret  solceller  på tagterrassen.

John  er softwareingeniør og  har så vidt  jeg forstår sit  eget  firma. Hans kone Maria  er hjemmegående. Sammen  har de  tre børn Marcos (21), Alexandra (19)  og David (9).  Jeg  har opdaget -efter  tre  dage i huset - at her også  bor andre  udenlandske  studerende. Eli (20) er amerikaner og  har boet hos familien siden august  mens han  er på udveksling. Nora (18) er fra  Tyskland  og arbejder frivilligt i en gratis børnehave.

Jeg kan ikke beskrive, hvor rart det er, at tale med nogen uden at skulle på overarbejde.

Weekenden i Quito vil jeg bruge på at komme lidt ned i fødderne igen. Jeg må se om jeg kan huske nogle yogaøvelser og  så få sovet ud. -Jeg blev ellers tilbudt to heldagsture til nogle af Ecuadors største turistattraktioner her i weekenden.  Jeg fik sagt nej tak til den ene, men søndag tager jeg med til lago Quilotoa -  bussen kører kl 7!

Når jeg mærker efter, var det nok bedre for mig at jeg lagde mig ned,  men på den anden side vil jeg jo gerne se lidt af landet.  Jeg kommer jo ikke lige tilbage til Ecuador med det samme igen. På  den anden side er der kun mig til at passe på mig. Jeg tror jeg skal øve mig i at finde balancen.

Tags: quilotoa, quito, sprogskole, stress

About tinast


Follow Me

Where I've been

Photo Galleries

My trip journals


See all my tags 


 

 

Travel Answers about Ecuador

Do you have a travel question? Ask other World Nomads.