Egentlig kom jeg først til at tænke over det, da jeg sad i flyveren på vej ud i det uvisse. Efter jobbet var røget, lejligheden opsagt og venner og familie krammet grundigt på gensyn. Men det er faktisk anden gang på bare 2 år, at jeg starter forfra med en helt blank tavle.
Denne gang på en betydeligt mere frivillig og nydelsesfuld måde end sidst, men ikke desto mindre en rimelig drastisk oprydning i prioriteterne. Det satte tanker i gang omkring forskellene på de to skift og om hvilken betydning det egentlig har for mig, det her med at starte forfra.
Første gang det skete var som at træde ind i et af Dantes helvedesniveauer. Jeg havde følelsen af, at min hud var blevet flået af og hvert et støvkorn, der landede på mig føltes, som om det kunne slå mig ihjel.
Min kæreste var gået fra mig dengang. -Og selvom sorgen over at miste ham var stor, var det tanken om planerne, der var gået i vasken og den blanke tavle, som hang over mig, som en tung giftsky i måned efter måned efter måned og gjorde mig ude af stand til at trække vejret.
Giften hedder angst.
Angst for ikke at leve op til forventningerne. Jeg burde få en mand, hus, børn, karriere, bil og alt hvad dertil hører. Og hvis jeg ikke kan leve op til det, hvad er der så tilbage at leve for? Nogen havde trykket på reset-knappen, og jeg anede ikke, hvilke programmer jeg skulle geninstallere.
Og det er her reset nummer to kommer ind i billedet. Den handler nemlig om at få installeret de rigtige programmer, downloadet de bedste apps eller på godt dansk - finde ud af hvad der er vigtigt for mig at gøre med det her hulens liv.
Da jeg fik den gave at blive fyret (I know right, som om!) kunne jeg lynhurtigt mærke angstdynen krybe sig ind på mig, men med lidt hjælp fik jeg 'gudsketakoglov' sendt den på porten.
Det der skete, da jeg slap angsten var intet mindre end mirakuløst! Pludselig var den blanke tavle en gave, der bød på overvældende frihed og inviterede til at være kreativ og kravle ud af den berømte boks. Du ved, den de siger der foregår så meget godt udenfor.
Her er der plads til at drømme og til at gøre ting fordi jeg har lyst - ikke fordi jeg burde.
Det jeg har lyst til, viste sig i første omgang at være at opdage Sydamerika. Hvad der kommer derefter, stoler jeg på, at jeg drømmer op, når den tid kommer.
