Existing Member?

Line og Henriks rejsejournal 3. januar 2007 til 1. juli 2007

Portland, Oregon

USA | Thursday, 26 April 2007 | Views [887]

19. april ...

Denne del af turen handler om vores bil. På vej ned fra Yosemite NP mod Davis, CA springer vores venstre bagdæk på freeway. Vi har AAA og derfor klarer et opkald og et besøg på et dækværksted den sag i løbet af 3-4 timer. Glade over vores to nye dæk (valgte også at skifte et fordæk, som de sidste 3 måneder konstant mistede luften på 4-5 dage), og glade over gensynet med familien Tights næstældste søn, Andrew (som viste os rundt på hans collage - University of California at Davis) drager vi med ro i sindet mod Portland i staten Oregon.

Klokken er 12 om natten. Efter 5 timers kørsel, et Wal-Mart pitstop, har vi besluttet os for at kører to timer ekstra for at mindske næste dags kørsel. Det regner og vi kører 110 km/t på highway. Pludselig lyder der et brag - et brag vi kender alt for godt. Trods rotation af dæk, trods alle forbehold og ikke mindst dækfagmænds godkendelse af de to ældste dæk, så springer nu højre bagdæk.

Mirakuløst - og svine heldigt - får vi på 100 m drejet van'en ind på et rest area, sidste stop for 100 km! Klokken er nu 12.15 - vi ligger i vores soveposer og fatter ikke vores held. Vi er i sikkerhed, vi har AAA og der ligger en Big O Tires, i den by vi lige har forladt. Næste dag klares dæksituationen på 4-5 timer og en smule paranoide over for mærkelige lyde fra vognen rammer vi Portland op ad eftermiddagen.

Sikken en dejlig by. Her er en rar, rolig atmosfære, en stille summen af storby uden alt det grimme. Bygningerne er fint afstemt med hinanden og så er her en skøn park, Washington Park. Her fortrækker vi til for at løbe og hænge ud. Vi besøger Nike butikker og shopper i den hyggelige downtown. Vi bor lidt uden for centrum og nyder et par dage på hotel.

Se flere billeder her: Portland fotogalleri 

Tags: Oregon

 

 

Travel Answers about USA

Do you have a travel question? Ask other World Nomads.