Saa har jeg vaeret en uge i Indien. Er ikke ovenud begejstret for landet og menneskene endnu, men tror stadig, der er haab forude, naar jeg begiver mig ud i Rajasthan-provinsen i det nordlige Indien.
Cathrine floej hjem til Danmark med et fly i nat. Hendes kaereste Joel er stadig i Delhi, men jeg regner med at moedes med ham om et par dage og saa rejser vi nok sammen den sidste bid. Indtil videre rejser jeg alene. Tog et meget tidligt tog fra Delhi til Jaipur i Rajasthan i morges og kom frem ved 11-tiden.
Jeg er efterhaanden blevet ret god til at faerdes med de lokale i trafikken (hvis jeg selv skal sige det...). Jeg har tilegnet mig en mere eller mindre autonom attitude i trafikken: Jeg krydser gaden, naar det passer mig. Jeg boevser og spytter ligesom de lokale. De boevser folk lige op i hovedet og spytter konstant paa gaden. Mange indere (mest maend) gaar og sutter paa noget roedligt stads inde i munden for bagefter at spytte det ud paa vejen, saa rundt omkring ligger der altid smaa klatter med deres roede mund-snask. Det er SAA klamt! Jeg ignorerer alle folk, der henvender sig til mig, ser bare ned i jorden eller til den anden siden, naar de kommer loebende. Jeg stoler ikke paa nogen folk hernede. Jeg har saagar givet en lokal mand fingeren i dag (den lange vel at maerke), fordi han bare koerte ind lige foran mig og dyttede helt vildt ad mig. Hvad bilder han sig ind??! Men saadan foregaar det her...Der bliver ikke holdt tilbage for nogen. Pludselig svinger en bil eller en motorcykel lige ind foran dig og saa er det DIT problem, hvis du ikke har set ham med de oejne, du selvfoelgelig har siddende i nakken hele tiden. Det er jungleloven, der hersker. Kun de staerkeste overlever. Det gaelder om hele tiden at vaere den forreste i trafikken, ogsaa selvom man bare er en langsomtkoerende auto-rickshaw, der vil overhale en stor skolebus, der koerer hurtigere. Det er ligemeget. Der skal overhales, og gerne indenom, hvis ikke der er plads udenom. Det gaelder om at koere saa staerkt som muligt og man skal helst ikke efterlade megen plads mellem sit eget koeretoej og det koeretoej, man over- (eller under??!)haler. Saa bliver det hele lidt mere spaendende!
Denne "I-don't-give-a-shit-attitude" maa jeg nok hellere laegge fra mig, naar jeg om 14 dage vender snuden hjemad. Jeg tror folk ville glo lidt, hvis jeg bare vadede lige ud foran bilerne derhjemme. De ville glo lidt mere, hvis jeg spyttede med roedligt snask ud af munden, men mest af alt ville folk nok glo paa mig, hvis jeg sad paa toppen af en gul HT-bus inde i Koebenhavn. Jeg har vaeret meget lokal med de lokale paa denne tur, men nu ophoerer det snart og jeg er efterhaanden godt rustet til at komme hjem til et land, hvor tingene fungerer!!! Et land hvor koerne graesser paa markerne (og ikke skider i gaderne), hvor boern bruger almindelige toiletter (og ikke sidder i vejkanten med deres "ting"), hvor folk smider affald i en skraldespand (og ikke paa gaden eller i floderne), hvor folk ser paa mig, fordi jeg fx. har en god haar-dag og ser godt ud (og ikke fordi de bare glor paa alle dem, der er lysere end dem selv), hvor bus- og taxachauffoerer er venlige og imoedekommende vaesner, der vil hjaelpe mig (og ikke haenger ud af deres motorkoeretoj for at koere mig hen et sted for at tage en vis legemensdel paa mig), hvor jeg kan handle ind i Fakta i ro og mag uden at blive forstyrret og kassedamen kan veksle 50 kroner til smaa moenter (det er nemlig ikke en sjaelenhed i Indien!!) Det bliver saa rart at komme hjem til noget Civilisation!!! Og ikke mindst: Det bliver godt at se min dejlige familie og fantastiske venner igen.
At rejse rundt (isaer alene) i Indien foeles lidt som 10. klassernes sidste skoledag, hvor alle afgangseleverne paa sidste skoledag kaster karameller ud til de yngre klasser, der gaar amok over een soelle karamel, der ryger gennem klasselokalet. Hvem faar karamellen foerst??? Naar jeg gaar ud fra en restaurant/et hotel/en togstation kan jeg pr. definition taelle til tre og straks staar folk paa nakken af mig: Excuse me, Madam...You need taxi? You need massage? You need fortune teller? Very cheap, Madam. Det kan ogsaa vaere en tilfaeldig forbipasserende der fingerer, at han er til for at hjaelpe for derefter at tilbyde mig en masse forskellige ting. "Karamellen" er mig, de andre "fup-magere (eller hvad man nu skal kalde dem) er de yngre klasser fra Folkeskolen, der forsoeger at "fange karamellen". Lidt sjovt at taenke paa, men paa et tidspunkt bliver man ogsaa bare maettet af hele tiden at sige: NO THANK YOU. Jeg bryder mig ikke om at vaere uhoeflig, men er det efterhaanden, ellers forstaar de det ikke.
En lang smoere og nok ogsaa en del brok herfra, men de negative ting vil jeg jo ogsa gerne dele med jer derhjemme.
Jaipur, som jeg er i nu, er ikke en saerlig hyggelig by. Jeg har gaaet rundt i en time i dag for at finde en almindelig hyggelig restaurant, hvor jeg i ro og mag kunne nyde min frokost. Taenk at det skulle vaere saa svaert. Her bor 3 mio. indbyggere og byen er ikke mindre kaotisk end Agra og Varanasi (som jeg i oevrigt heller ikke var saerlig begejstret over). Efter Jaipur regner jeg (og Joel) med at tage til Jaisalmer og derefter rundt til forskellige andre byer i Rajasthan. Den 18. marts er jeg tilbage i Delhi igen og skal flyve om natten den 19. marts tilbage til D A N M A R K, M I T F A E D R E L A N D ! ! !
