Vi er tilbage i Civilisationen (eller hvad man nu skal kalde det her i fattige Nepal). Vi har vaeret paa et fantastisk trek i Himalaya-bjergkaeden og har bl.a. passeret Annapurna, som er et af de hoejeste bjerge i Himalaya. WOW...siger jeg bare!!!!! Vi saa solopgang over Himalaya i 5 graders frost. WOW...siger jeg igen!!! Helt ubeskriveligt. Kan ikke gengives paa billeder, men jeg har taget mange og vil goere mit bedste for, at I derhjemme ogsaa fornemmer suget i maven, naar man staar i 3210 meters hoejde og faa saadan en udsigt kastet lige op i ansigtet.
Vi har givet den max gas paa trekking-turen. Vores baerer og guide, Krishna, var en rigtig guttermand. Vi hyggede os rigtig meget med ham og fik laert ham at sige "Aellebaelle, mig fortaelle" og "Nede i fru. Hansens kaelder". Det lyder altsaa sjovt naar en nepaleser siger danske boernerim. Men man skulle nok have oplevet ham "live" for at grine lige saa meget som vi gjorde. For det gjorde vi. Vi grinede rigtig meget paa den tur, og sang meget, og tog mange armboejninger. Og det gjorde Krishna ogsaa. Allerede den foerste dag udfordrede vi ham i armboejninger. Forestil jer to danske piger og en nepaleser tage armboejninger paa et bjerg i Himalaya. Jeg tror ikke, det er noget han goer med alle de turister han tager med derop, men som han sagde til os: Jeg vil goere alt for jer, for I er mine gaester. Vi fik et helt specielt forhold til ham, saa det er helt trist nu, at vi ikke skal se ham mere. Man naar alligevel at udvikle et forhold til de mennesker, man moeder hernede, for man kan ikke andet end at holde af dem. De er utrolig soede, smilende og gaestfri i dette land, alle uden undtagelser. Jeg er helt tosset med det og Nepal er helt klart et land, jeg vil tilbage til...en skoenne dag. For her er godt nok dejligt, men ogsaa meget fattigt. Vi har givet rigtig meget vaek paa denne tur. Vi har givet gaver til boernene i bjergene, penge til familier, gode drikkepenge til tjenere og en paen slat penge til vores baerer Krishna og hans familie. Vi kan naturligvis ikke hjaelpe alle, men vi har gjort hvad vi kunne og det foeles rigtig rart.
Naar jeg spoler filmen tilbage er det helt vanvittigt, hvad vi har foretaget os i dette hersens land. Paa under 14 dage har vi reddet paa elefanter og blevet jagtet af en loessluppen elefant, vi har raftet ned af en flod, siddet paa taget af en bus i op til 80 km i timen ned af bjergveje, floejet med fugle i paragliding, taget mange armboejninger med de lokale, spist meget daal-bat som er den nepalesiske nationalret, sunget med de lokale, danset med de lokale til et lille bryllup vi passerede i Himalaya, besteget 5 bjerge og faaet efterfoelgende oemme ben, sovet alene ved en flod i et telt, set manuel affaldssortering i bogstaveligste forstand (skraldemanden stod simpelthen med kloer fem nede i skraldet og sorterede hele skidtet), vi er blevet forfulgt af en hund med rabies (tror vi nok den havde), vi har overlevet hassarderet buskoersel generelt, set solopgang over Himalaya i 5 graders frost (den smukkeste jeg nogensinde har set) stoettet de lokale. Det lyder helt vanvittigt, naar jeg siger det hoejt, men denne ferie i Nepal har vaeret helt helt skoer hvad angaar oplevelser. Vi har virkelig givet den max gas og faaet det bedste ud af de 14 dage, vi snart har tilbragt her. Jeg tror aldrig jeg har haft saa pakket en ferie og samtidig en ferie, hvor alt bare klapper.
Og nu er vi tilbage i Pokhara, som er en rigtig hyggelig by i naerheden af Annapurna-bjerget. Vi flyver til Kathmandu i morgen, hvor Cathrine skal have lavet visum til Indien og vi skal se lidt mere af byen.
Det sidste land, Indien, venter derefter paa os. Vi flyver dertil fra Kathmandu den 26. februar. Cathrine rejser hjem den 5. marts og jeg er derefter alene i 14 dage. Jeg regner med at tage en tur med Jysk Rejsebureau og moeder forhaabentlig nogle folk der.
