Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte henne denne gang...
De sidste par doegn har vaeret fyldt med en masse spaendende oplevelser, og det er svaert at gengive det hele, men jeg skal goere et forsoeg:
Vi koebte en faerdigpakket tur gennem Jysk Rejsebureau, da vi ankom til Kathmandu. Det er noget af det bedste, vi har gjort paa denne tur. Vi er stadig afsted og det er helt fantastisk. Vi er tosset med det. Nepal er simpelthen for sindsygt et land. Der er ikke graenser for, hvad man kan lave af "adventure-ting" i dette land.
Det foerste doegn paa vores tur skulle vi rafte. Vi kom i baad med et par fra Singapore, rigtig hyggelige mennesker. Vi blev selvfoelgelig plaskvaade paa turen. Vi havde valgt niveau 3, hvilket ikke er saerlig svaert, men det er alligevel 13 aar siden, jeg har raftet og de andre var heller ikke helt habile padlere. Det var vildt skaegt. Baaden kaentrede ikke, men vi fik meget vand indenbords. Naturen omkring os var rigtig flot, masser af bjerge og en flot blaa himmel. Rigtig smukt! Vi fik aftensmad hos en lille mutter, der aabenbart arbejder for rafting-firmaet. Hun lavede rigtig laekker mad til os og vi spillede kort med hendes 9-aarige soen og donerede baade lommeregner, kasket, kuglepen og slik til ham som praemie i kortspillet. Han talte rigtig godt engelsk. Det er obligatorisk i skolen i Nepal, men det er desvaerre oftest kun drengene der gaar i skole, da pigerne skal blive i hjemmet og hjaelpe til.
Om aftenen skulle vi sove i telt lige ned til flodbredden. Vi troede at vi var kommet paa et hold med flere folk, men det viste sig, at Cathrine og jeg var de eneste, der skulle overnatte i teltet. Uha uha. Det var bare buldragende moerkt, da vi skulle i seng. Helt stjerneklar himmel, men vi gik direkte i soveposerne og gjorde vores bedste for at falde i soevn. Vi var dog ikke helt trygge ved det, for kort forinden havde vores rafting guides sagt til os, at vi skulle have alle vores vaerdier i poserne, hvis vi nu skulle faa uventede gaester i teltet. Cathrines schweizerkniv var langt vaek saa vi maatte vaere opfindsomme og finde paa et andet "vaaben" i fald vi skulle faa uventet besoeg. Vores "vaaben" blev to spidse kuglepenne, som vi begge laa og krammede taet indtil vi faldt i soev. En kuglepen i haanden er bedre end ti under for teltet. Vi vaagnede flere gange i loebet af natten, da vi hele tiden syntes vi hoerte noget, saa det blev ikke nogen god nattesoevn.
Dag to fortsatte vi endnu nogle timer ned af Trisuli-floden og kom frem til en stoerre by, hvor vi skulle vente paa en bus ned til Chitwan Nationalpark. Vi lod flere busser passere os, da der ikke var plads til os inde i bussen. Til sidst blev Cathrine utaalmodig og spurgte, om vi ikke bare skulle saette os paa bus-taget i stedet for. Det goer alle de lokale alligevel. Jeg var ikke lang tid om at svare ja, men var ogsaa samtidig klar over, hvor sindsygt det var at saette sig derop. Helt aerligt...bussen koerte op til 80 km i timen i bjergterraen og snoede veje og vi laa oppe paa taget. Hvor vildt er det!!! Vi sendte ogsaa maaange tanker hjem isaer til mor og far. Det var en oplevelse vi sent glemmer og vi har grint ad det flere gange siden.
Vi kom frem til Chitwan Nationalpark og blev rigtig vartet op af vores personlige guide Hari, der tog os med til solnedgang over floden, junglewalk, tidlige morgen kanotur hvor vi saa krokodiller, aber, groenne papegoejer og hjorte, elefantbadning, kulturel dans opfoert af de lokale og sidst men ikke mindst elefantridning hvor vi havde haabet paa at se vilde naesehorn men i stedet for blev jagtet af en loessluppen elefant med en stol paa ryggen. Vi fik at vide, at elefanten var blevet stukket af en masse bier og dens mahout (elefant-foerer) derefter var faldet af elefanten. Elefanten var derfor ikke saerlig glad, da den traskede hen over stork og sten i retning mod vores elefant. Vi var 6 smaa grupper af turister (4 ovenpaa hver sin elefant) og alle 6 elefanter loeb vaek fra den loesslupne elefant. Man skulle nok have vaeret der selv for at synes at det var sjovt, men vi morede os i hvert fald meget over det og i bund og grund gjorde det ikke saa meget, at vi ikke fik set nogle naesehorn. Det var paa en eller anden maade sjovere at blive jagtet af en elefant.
Nu er vi i Pokhara, en ret hyggelig by, der ligger lige ud til en stor soe og med udsigt ud over Annapurna-bjergene. Rigtig flot syn! Vi har bestilt et trek til i overmorgen, saa det er vores plan at tage 5 dages trek og derefter flyver vi til Kathmandu. Vi magter ikke flere lokale busser i Nepal. Vejene er elendige, busserne overfyldte, chauffoererne koerer for vildt og vi gider ikke sidde paa taget mere. Nu vil vi spare tid og betaler gerne lidt mere for et fly, der kun tager 30 min. frem for en bustur paa 6-8 timer i bjergene.
Inden vi skal paa trek skal vi dog lige have overvundet os selv med paragliding. Vi har bestilt en tur i morgen formiddag og vi haaber, at vores "medspringer" har taget oererpropper med, for der bliver nok skreget til den helt store guldmedalje :-)
