Efter to måneder i sydstaterne følger her en lille betragtning af de dagligdagsting man møder, når man færdes i The South:
Supermarkedet - Stor, større, størst. Kongen over alle er Wal-Mart. De har alt; alle varer i en mega, mega, mega butik med varer i mega, mega størrelser. Her er det M&M's i 2-3 kilos poser - for det har man jo behov for! Og ikke mindst har de åbent i 24 timer. Det gør deres parkeringspladser til de bedste campingpladser. De er verdens største detailhandelskæde og dækker hele USA. Perfekt.
Forsvundne personer - De hænger ved indgangen til supermarkederne, ved rest areas, ved parkerne, de er i avisen, i brochurer; plakater med forsvundne mennesker. Oftest helt unge børn og teenagere. Det virker stærkt på én, når en hel side fyldes op af børn under 5 år og nogle af dem har været væk i flere år. Tv-stationerne sender jævnligt udsendelser med anholdelser af mænd og kvinder, som åbenbart har bortført børn. Det virker stærkt på én. Meget stærkt.
Madkultur og handelskultur - 20% af alle måltider spises i bilen! Er det et udtryk for dårlig madkultur, mærkelige spisevaner eller blot sigende for at der er store distancer i landet? Svaret ligger nok lidt midt imellem. Der er ingen tvivl om at der bliver hældt noget junk food i containeren. At spise i bilen bliver gjort nemt ved drive-ins. Men det stopper ikke her! Man kan drive in til en del andre ting; banken, posthuset, bryllupper mm. Man kan leve hele sit liv i bilen. Og det er bilen og dens færden som fuldstændig designer bybilledet. Fodgængeren og cyklisten er en døende race, som på imponerende vis overrasker bilisterne hver eneste gang de skal stoppe for dem. Hvor om alting er, så er det bilen, som definerer dagligdagen og den måde man bevæger sig på.
Religiøs radio - Her kunne man jo le lidt og trække på smilebåndet, når padder i radioen snakker om homoseksuelle, der kan omvendes, om teenagere der lever i synd, fordi de bliver gravide, om mødre som slår ihjel, når de får lovlige aborter. Men efter to måneders kørsel igennem spøgelsesbyer, fattige kvarterer og ikke mindst gennem bydele, som ikke har andet end religion at støtte sig til, så bliver man pludselig bekymret. Ikke så meget over at padderne i radioen lever i verdens største selvbedrag. Men fordi de giver de stakkels fattige (og de frelste rige hvide) noget at bygge et håb omkring. Her bruges ikke krudt på at tale om homoseksuelle præster, som voldtager drenge - fordi præsterne jo er grundpillen i deres tro. Ikke et ord om flerkoneri, fordi de ønsker jo at leve som i biblen - var det ikke noget med at piger på den tid blev presset til ægteskab i 12-14 års alderen. Ikke et ord om den Irakkrig de alle bakker op omkring, alle de mord som dagligt bliver begået flere tusinder kilometer væk fordi deres præsident er født-igen-kristen (den gamle alkoholiker). Moral er godt, men dobbelt moral er …
Ejendomsmarkedet - Uha, da! Godt man ikke lige står og skal sælge sin bolig her i USA. Markederne er ved at kollapse. I bedste fald kraftigt på vej ned. Alene i Californien er priserne faldet med 15 % i år! Der er 'for sale'- og 'for rent' skilte alle steder. CNN sender temaudsendelser med titler som 'Real Estate Melt Down'. Radioen er fuld af reklamer fra ejendomsmæglere, som prøver med alle kneb at skrabe noget forretning sammen - mildest talt super manipolerende: de taler om, at tiden aldrig har været bedre for at købe end lige nu! Man skal vist ikke være handelshøjskole professor for at vide, at det ikke lige er tilfældet.
Fede mennesker - Syden er storleverandør til dårlig livsstil og derfor også kæmpe mennesker. Føromtalte Wal-Mart har elektiske kørestole til de overvægte, så de kan køre rundt i mega-butikken. Fordi de er en målgruppen man ikke vil miste som kunde. Hvorfor bliver de fede? Godt spørgsmål. Kan det være fordi et æble koster 4 kroner og fordi at man til den pris kan købe 2 liter Coca Cola. Eller kan det være fordi en Cheeseburger på Burger King koster 5 kroner og er cirka dobbelt størrelse af den man ser i Danmark. Lorte mad er pisse billigt! Øv! Her er det ikke frugt, grønt og lidt kød som regerer, men fedt, sukker og salt.
Dyr og dæk på Highway'en - en mærkelig observation! Men der ligger bare mange døde påkørte dyr på highway side om side med lastvognenes smadrede dæk. Så kan man jo lige gæt et dyr ... man taber når man ikke for lukket for ventilationen og det var et stinkdyr ... det tager lang tid før den lugt forsvinder.
Biler - slap nu at USA. Ja, der er lange afstande, men når de gamle tager på ferie, er det så nødvendigt at tage hele lejligheden med i form af verdens største camping-bus med firehjulstrækkeren på slæb? Alle har jo en bil - lige fra 15-16 års alderen. Det ser så sindsygt usikkert og nærmest perverst ud, når en bumsefrans stiger ud af en Ford F-150. Kuk, kuk.
Sorte/hvide - ja, vi er hvide og de sorte er sorte. Og det synes at skulle være sådan. For der er godt nok langt mellem de to hudfarver. Det er nærmest umuligt at få øjenkontakt med en sort, med mindre man bliver betjent af dem i en butik. Der er en kæmpe barrierer. Selv hvis man spørger om vej eller om hvad klokken er, så er det med stor forsigtighed at der bliver talt til en - og blikket forsvinder med det samme. Er de sorte alle sammen fattige? Absolut ikke, men mange er. Det er der godt nok også mange hvide, som er. Udtrykket 'white trash' er bare rammende. Det er sgu nogen gange helt kliche-agtigt at sidde i et center og se opdelingen. De sorte unge drenge er stort set alle sammen hip-hop-klædt og med på moden. Tilgængæld ser man de hvide affald gå rundt og ligne nogle som er blevet snydt. Det ses i blikkene, og i måden de går på - i grupper og som om de er på vagt.
Meget mere kunne skrives - men er du med endnu skal du ikke plages med mere. Se flere billeder her: Sydstaterne fotogalleri
