Existing Member?

Daneabroad Dette er en personlig rejse blog, hvor jeg vil dele historier fra mine rejser.

Er dette verdens bedste ferie?

CANADA | Friday, 29 September 2017 | Views [318]

Af to omgang har Mia og jeg nu været på et transatlantisk krydstogt og det har begge gange været en oplevelse der ikke kan sammenlignes med andre ferie vi nogensinde har været på. 

Første gang vi besluttede at sejle over atlanten skyldtes det, at der var +100 andre iværksættere som tog samme tur med formålet at netværke, brainstorme, feste og dele ud af deres viden. 

Da vi bestilte turen boede vi midlertidigt i Tarifa, Spanien og havde egentlig planlagt bare at flyve direkte til Gran Canaria fra Malaga lufthavn, men grundet sygdom i familien valgte vi at tage en uge til Danmark først. Her faldt vi over et godt tilbud på en rejse til Gran Canaria som vi valgte at bestille i stedet for at bestille fly + hotel hver for sig. På denne måde kunne vi få nogle dage i Las Palmas på et skønt hotel inkl. mad imens vi knoklede for at blive færdig med de næste 14 dages arbejde. 

Vi nåede begge vores deadlines, så på dagen hvor skibet skulle sejle tog vi en taxa til havnen, foretog nogle last-minute indkøb og "embarked" på en livsændrende rejse. 

Følelsen af, at stå på et skib og kigge ud over Gran Canaria og bare vide, at lige nu er vi så langt væk fra familien og lige om lidt når skibet sejler, mister vi alle muligheder for kommunikation med omverdenen i mindst 14 dage, var både ekstrem skræmmende men samtidig så befriende. 

Det tog os ikke lang tid at falde for sø-livet. 

Hver morgen når vi stod op ventede der os en fin morgen buffet med alt, hvad vi kunne tænke os. Efter morgenmaden gik vi som regel op til poolen, hvor vi fandt nogle stole som vi kunne ligge os på. Her lå vi og læste, snakkede, drak og hyggede os i et par timer. 

Ved middagstid kunne vi igen spise fra en stor buffet. 

Omkring 15-16 tiden blev der afholdt diverse workshops (arrangeret af de iværksættere vi rejste med) som vi frit kunne deltage i. Her fik vi helt nye indtryk, ny viden, nye øjne på nogle problematikker og ikke mindst nye venskaber. 

Efter workshopsene gik vi som regel ned i caféen, hvor vi kunne få lidt at drikke, høre lidt musik og spille lidt yatcy eller kort. 

Vi kunne også finde på at tage endnu en pool tur. Selvom vi befandt os midt ude på Atlanten i November måned, så var der altid +25 grader og som regel vindstille.

Ved 19 tiden spiste vi aftensmad i gourmet restauranten. Her havde vi faste borde og tjenere. Hver aften fik vi et nyt gourmet menukort, hvor vi kunne bestille alt, hvad hjertet kunne tænke sig - Forretter, hovedretter, desserter og alverdens drikkevarer - Ja endda to desserter eller hovedretter, hvis vi kunne tænke os det. 

Senere på aftenen var der altid et "broadway" show - Hvilket var en ny musical/optræden hver aften, hvor dygtige performere fra hele verden underholdte os. Havde vi lyst til det, kunne festen fortsætte oppe i barene, diskoteket eller ved poolen. Vi kunne også sætte os op på pool dækket og bare kigge ud over det mørke hav og de lysende stjerner. 

Efter 14 dage til søs, hvor vi fik krydset ækvator, kunne vi endelig spotte, først fugle, og kort tid efter land. Vi var nu ankommet til Brasilien og en hely ny kultur mødte os. Vi havde aldrig været udenfor Europa, så lige pludselig at vågne op til, at vi lå en i havn i en af Brasiliens storbyer, var et kulturchok af større dimensioner. 

Med nye minder og venner for livet, måtte vi forlade vores kahytter og bevæge os ud i det kaotiske vivar af taxaer der alle prøvede at "røve" os for så mange penge som de nu engang kunne. Tror vi betalte 6-7 gange mere end vi burde have, men vi kom i det mindste sikkert frem til hotellet som vi skulle overnatte på, inden turen gik videre til lufthavnen få dage efter. 

About langholz


Follow Me

Where I've been

Photo Galleries

My trip journals



 

 

Travel Answers about Canada

Do you have a travel question? Ask other World Nomads.