3 dages safari paa kamel-ryg i Thar oerkenen. Det er klart noget, der kan anbefales. Jeg har haft nogle fantastiske dage i oerkenen, bagende sol fra oven, hyggeligt selskab og soede kameler. Men noej, hvor har jeg ondt i balderne i dag. Jeg har faktisk saa ondt, saa jeg har faaet vandblaerer (hvis jeg endelig skal dele det hele med jer), saa jeg har vaeret til laegen i Indien for foerste gang. Lidt af en oplevelse, skal jeg hilse at sige. Paa det offentlige hospital er der intet privatliv. Folk kommer bare ind og staar til skue for dem, der staar i koeen. Det var lige lidt for blufaerdighedskraenkende for mig, eftersom jeg jo skulle ligge med maasen i vejret, saa laegen kunne se mine vandblaerer, saa jeg fik heldigvis en tid hjemme hos laegen privat, hvor jeg godt nok ogsaa var til delvis skue for hele gaden.
Kamelturen gik ellers rigtig godt. Jeg var afsted med Sean fra Canada, som jeg har moedt i Jaipur (for at goere en lang historie kort, saa rejser jeg ikke med Cathrine's kaereste alligevel, da han fik salmonella og derfor blev floejet videre til mere civiliseret sted). Sean og jeg red paa hver sin kamel og den foerste aften spiste og sov vi med en flok polske piger, meget stoejende - isaer naar man ikke forstaar deres sprog og deres engelsk var meget begraenset. Der blev talt meget polsk og hindi den aften og Sean og jeg holdt saa vores "egen lille fest" med engelsk. Paa anden dagen var det kun Sean og jeg og saa vores kamelfoere Ibrahim og Simon, to rigtig soede maend, der er vant til turister i oerkenen. Vi havde meget sjov med dem. De lavede mad til os, ordnede vores seng og behandlede os i det hele taget rigtig godt, som konge og dronning. Da jeg var eneste kvinde i selskabet blev der taget ekstra haand om mig. De var rigtig soede allesammen. Isaer Ibrahim var jeg meget begejstret for. Han er 35 aar og har 6 boern. Saadan! Kun en kone, for som han siger, det er for besvaerligt med mere end en kone, og saa er det ogsaa dyrt. Vi passerede ellers en lille landsby, hvor der kun boede en mand og hans 5 koner. Konerne boede i hver sit hus med de boern, konen nu havde "leveret" til manden, saa alt i alt var der altsaa 5 familier i landsbyen men kun en mand til dem alle. Det er aabenbart meget normalt i Thar oerkenen. Selvfoelgelig er aegteskaber paa den her egn ogsaa arrangerede.
Jeg har faaet mange venner efter jeg er kommet til Jaisalmer. Jeg er blevet ven med en 23-aarig taeppehandler, der har betroet mig, at han skal giftes naeste aar med en pige paa 18, et aegteskab hans familie har arrangeret. Dertil er jeg blevet ven med to ejere af den internet cafe, hvor jeg kommer hver dag for at tjekke fan-post og opdatere min rejsedagbog, en lokal rejseagent der har koert mig rundt i byen paa sin motorcykel, hotelpersonalet der har taget mig med paa hospitalet, en ung fyr fra byen som jeg endte med at tale spansk med, da han aabenbart havde studeret spansk, og ja...jeg kunne blive ved. Folk er utrolig soede og gaestfrie og det er ligesom om, jeg er havnet i et nyt Indien her i Jaisalmer. Der er kaempe stor forskel paa det Indien og de indere, jeg har moedt i Jaisalmer og det Indien/indere jeg har moedt i resten af landet. Det er nogle gange naesten for meget af det gode, for jeg kan efterhaanden slet ikke gaa i fred paa gaden i Jaisalmer, uden at de kommer rendende alle mine nye venner :-)I Jaisalmer vil alle byde mig paa chai og en stol at sidde paa, og saa ser de ogsaa helst, at jeg gaar med ind i deres butik i baglokalet for at sidde og sludre lidt med dem og det er uden skumle bagtanker. Lige praecis i dag har jeg dog haft svaert ved at tage imod stolen at sidde paa, da jeg faktisk har problemer med at sidde ned efter min kameltur. Jeg var ogsaa noedt til at gaa ved siden af min kamel i dag, da det simpelthen gjorde for ondt at sidde paa den.
Sean og jeg foelges nok til Pushkar (ogsaa Rajasthan) herfra i morgen aften. Min plan er saa at vaere i Pushkar et par dage og derefter tage til Ranthambore Nationalpark, inden jeg runder Delhi igen for at hoppe paa et fly den 19. marts om natten.
