Efter kun 9 dage i fantastiske Laos er det nu blevet tid til at sige farvel (og paa gensyn). Jeg skal helt sikkert tilbage til dette land en dag. Helt fantastiske mennesker, smuk og raa natur, spaendende byer og masser af adventure. Men jeg ser ogsaa frem til Nepal, som er vores naeste maal. I morgen kl. 10:15 lokal tid sidder vi i flyet paa vej mod Kathmandu.
Laos har som tidligere naevnt overrasket mig meget. Jeg ved egentlig ikke helt, hvad jeg havde forventet af landet, men jeg kan kun sige, at jeg er rigtig glad for, at vi valgte at tage dertil. Det er det land, jeg har syntes bedst om paa alle maader, naar jeg sammenligner med de andre lande Thailand, Malaysia, Singapore, Vietnam og Cambodia. Laos har slaaet benene vaek under mig og vi har moedt nogle rigtig soede mennesker undervejs.
Vores sidste ophold i Laos var Luang Prabang, som er beskyttet af Unesco. Den minder paa mange maader om Hoi An i Vietnam, rigtig hyggelig og meget charmerende by. I modsaetning til Hoi An tilbyder Luang Prabang dog en storslaaende natur som man kan udforske i kajak, paa elefantryg, til fods eller i en traktorslange. Vi lavede to trek, da vi boede der. Den ene dag var vi ude ved et vandfald og trekke og bade. Vandet var ret koldt men efter at have klatret og trekket en del, var det dejlig forfriskende at hoppe i et koldt vandfald.
Dagen efter var vi paa et ret sejt trek, der ogsaa endte ved et vandfald. Vi var en gruppe paa 5 personer inkl. vores guide, en rigtig soed indfoedt gut, der sprang rundt som en eller anden Tarzan. Med i vores gruppe var en lidt aledre dame fra Schweitz, som paa trods af sin alder var ret frisk og jovial. Cathrine og jeg gik paa et tidspunkt i selvsving og lavede en hel potpuri af danske sange. Paa et tidspunkt sang vi "Min hat den har tre buler" og saa skal jeg ellers love for, at der var gang i den svejsiske dame. Hun gav den gas med den samme sang...PAA TYSK, saa vores lokale guide og canadiske ven fik den lige samme sang i stereo paa baade dansk og tysk. Damen fortsatte med at jodle for sig selv, men meget hoejt. Man skulle nok have vaeret der selv for at kunne grine af denne historie, men hun var altsaa ret underholdende. Paa vores trek passerede vi flere smaa landsbyer og vi moedte stort set ikke mennesker paa hele turen og bedst af alt, kun meget meget faa turister. Saa foeler man sig altsaa lidt privilligeret. Vi er selvfoelglig selv en del af masseturismen, men naar man staar paa nakken af 500 andre turister er det bare ikke saerlig sjovt laengere.
Saa var vi til lokal byfest. Et lokalt band spillede op til dans og forsangeren havde en meget skinger stemme, der absolut ikke var ren. Vi blev selvfoelig ogsaa budt op til dans.
Vi er kommet tilbage til Bangkok i dag. Vi tog et propelfly fra Luang Prabang, hvor vi til vores store forbarmelse fandt ud af, at der ikke fandtes redningsveste under saederne!!! Saa priser man sig lykkelig for at vi kom helskindet frem.
Nu er Laos slut og vi skal sige farvel til Sydoest-Asien. En ny aera begynder og vi glaeder os meget til at se Nepal og Indien. Vi satser paa nogle dages trek i Nepal, lidt rafting og maaske kajak. Og I har faaet sne hjemme i DK hoerer vi. Er ogsaa meget spaendt paa, hvor koldt Nepal bliver...
