Saa naaede vi Vietnam! Med fly fra Singapore landede vi den 22. dec om aftenen og blev modtaget af den vietnamesiske taxa-mafia i lufthavnen: To unge knaegte, der udgav sig for at vaere taxa-chauffoerer. Vi var bare traette ovenpaa flyveturen og havde brug for at komme ind til byen saa vi lod os overtale og opdagede foerst til sidst, at de var nogle af de uautoriserede taxa-chauffoerer, der snyder turisterne i lufthavnen. Hm...det maatte vi saa erfare paa den haarde maade, men vi kom da frem og fandt ogsaa et OK hotel.
Hanoi skulle opleves dagen efter og sikken en oplevelse!!! Ikke min favoritby, bestemt ikke. I Hanoi vrimler det med smaa scootere, 3 millioner har vi senere faaet at vide. Det at krydse gaden til fods i Hanoi er en proevelse i sig selv. Det er helt utroligt, der ikke sker flere uheld i den by, for hvor koerer folk dog sindsygt! Der er ikke noget, der hedder vigepligt, man koerer bare ud i krydset og ofte UDEN at se sig for. Saa er det bare jungleloven der gaelder. De store tager de smaa og da vi som fodgaengere er de smaa i trafikken er vi ekstra varsomme, for der bliver ikke taget hensyn! Biler og scootere koerer ind imellem hinanden som sindsyge i alle retninger og naar man skal krydse gaden som fodgaenger er det bare om at holde tungen lige i munden og krydse fingre for, at man naar helskindet over. De foerste mange gange stod Pernille og jeg helt stille paa fortovet i lang tid, foer vi overhovedet turde overveje at krydse vejen. Men efterhaanden kunne vi jo godt se, at det ikke foerte til nogle stedet, saa vi tog os sammen, og nu er vi egentlig blevet lidt haardhudede hvad trafikken angaar. Folk siger dog til os, at Ho Chi Minh er meget vaerre, saa vi glaeder os ikke meget til den by.
Af alle de lande jeg har planlagt at besoege paa min tur er Vietnam et af de lande, jeg har glaedet mig mest til at se og opleve med mine egne oejne. Jeg maa desvaerre erkende at baade landet, naturen og isaer menneskerne indtil videre ikke har levet op til mine forventninger. Og det er rigtig traels! Men vi har bare ikke moedt den mest imoedekommende attitude fra nordvietnameserne. De virker utrolig uhoeflige og ubehoevlede, de snyder os hele tiden og er kun ude paa at faa penge ud af os og saa spytter og harker de hele tiden, de larmer og tager ikke hensyn til os og saa koerer de som sindsyge i trafikken. Paa den uge, vi har vaeret i landet, er vi blevet taget godt og grundigt bagi en masse gange. Vi har heldigvis hoert fra andre backpackers, at det kun er i Nordvietnam at menneskerne er saadan. De skulle vaere mere imoedekommende jo mere syd paa vi kommer. Jeg haaber virkelig det er sandt, for indtil videre har vi ikke saa mange positive ting at sige om det hele.
Hvad naturen angaar har vi desvaerre ogsaa vaeret uheldige, men det skyldes at vi har haft baade regn og taage, saa paa den konto har turen heller ikke vaeret saa god.
Vi er pt. i Halong Bay paa Cat Ba Island. Heldigvis er det klaret lidt op i dag, men igaar da vi kom herud var det overskyet og taaget og vi kunne slet ikke se den smukke natur, som folk snakker om herude. Maaske vi har vaeret uheldige med vejret, maaske vi bare skulle have valgt en anden aarstid at komme til Vietnam. Det har i hvert fald bare ikke vaeret saa nemt at se alt den smukke natur, som dette omraade ellers er kendt for.
I morgen skal vi tilbage til Hanoi, hvor vi holder nytaarsaften paa en irsk pub. Den 1. jan om aftenen tager vi nok et nattog til Hue som ligger i Centralvietnam.
