Existing Member?

Sjov og ballade

Lake Ohrid i Makedonien

MACEDONIA | Thursday, 1 June 2017 | Views [233]

Sidste år gik turen til Ohrid i Makedonien. Det var egentlig et tilfælde, at vi faldt over rejsen, idet vi ledte efter en "slap af" tur til en storby. Der var lidt modstand i starten, eftersom vi ikke rigtig kendte nogle, som tidligere havde været i Makedonien på ferie. Det var også typisk disse reaktioner vi fik, da vi havde bestilt rejsen - "jamen Makedonien? Hvad kan man lave der?" 

Og det fandt vi ud af. 

Vi fik bestilt flybilletter, pakkede kufferterne, tjekkede at vores pas ikke var udløbet (måske den forkerte rækkefølge - men den gik) og gjorde vores bagage klar.

Skopje

Når man rejser til Ohrid i Makedonien, skal man typisk til Skopje først. Skopje er hovedstaden i Makedonien. Her tager det cirka 5 timer at flyve til fra København. Det sjove ved hele turistkonceptet i Makedonien er, at folk ikke rigtig besøger Skopje medmindre man har familie i nærheden og er på besøg. Omkring 90 % af turister i Makedonien tager til Ohrid. 

Lake Ohrid 

Fra Skopje skal man tage en 3 timers bustur for at komme til Ohrid. Byen ligger lige ud til Lake Ohrid, som er en af de ældste søer i verdenen. Den har en pragtfuld historie og har over 200 dyrearter, som kun findes i søen. 

Det fede ved byen er helt sikkert, at der ikke er særlig langt fra den ene seværdighed til den anden. Som regel er man jo vant til, at man lige skal med metroen, bussen eller i hvert fald springe på en jernhest. Her var det bare 15 minutters gang og så var du videre ved næste seværdighed. 

Det betød naturligvis også, at man hurtigt går byen tynd og skal finde noget at lave. 

I og omkring byen er der mulighed for at se seværdigheder som St. Jovan kirken, amfitearet, Bay of Bones (hvor det også er muligt at scuba dive), Tsar Samuel's slot og mange andre fede ting. 

Hurtige råd med på vejen, som vi fandt ud af på rejsen 

 

  • Taxa er utrolig billigt. Gør brug af det! 
  • Det er muligt at lave meget andet end at kigge på seværdigheder. F.eks. faldskærm, scubadiving, paragliding, surfing, boat tours osv. 
  • Vær forberedt på at bruge tegnsprog - der er ofte indbyggere, som ikke taler engelsk 
  • Vælg det rigtige hotel. Der er ikke særlig stor prisforskel fra 3 til 4 stjerner og det kan være en verden til forskel her. 

About marcusforsberg


Follow Me

Where I've been

My trip journals



 

 

Travel Answers about Macedonia

Do you have a travel question? Ask other World Nomads.